Den inderste fare af Birgithe Kosović

Featured image
Featured image

Den inderste fare af Birgithe Kosović. Udgivet af Politikens Forlag september 2016 på 389 sider. Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Den inderste fare er den første bog ud af to romaner om den foragtede og forhadte statsmand Erik Scavenius. Det er både en stærk personlig og politisk beretning, som byder på så meget mere end blot historisk og politisk fakticitet. Jeg følger Scavenius fra hans tidlige interesse for politik, hvor han er det nyeste skud og kommende stormand i udengigsministeriet. Ved et politisk sommermøde på Egholm i august i 1905 kommer han for at høre troldmanden Dr. Munch, men samtidig holder han skarpt øje med den noget ældre og anderledes Emma Eliza Benzon, som han nærer varme følelser for. Fru Bentzon er en bemærkelsesværdig kvinde, da hun er meget politisk engageret, og kæmper for kvinders rettigheder og retten til mere egenbestemmelse. Forholdet mellem de to udvikler sig i takt med, at Scavenius’ politiske karrierer positiv udvikler sig, hvor han indtager posten som udenrigsminister allerede i 1909-1910. Anden gang han bliver bedt om, at indtage ministerposten er under første verdenskrig i 1913, hvor han fører de afgørende forhandlinger med Tyskland. Han er en af de storemænd, der er med til at føre Danmark næsten helt ud af krigen ved, at få de krigsførende til at accepterer Danmarks neutralitetspolitik. Dette medførte dog flere ubehagelige scener, da han blev set på med ilde nationale øjne, og han blev beskyldt for at favorisere Tyskland frem for Danmark.

Scavenius takker flere gange nej til at indtage udenrigsministerposten endnu engang ved begyndelsen af anden verdenskrig, men da han ikke ville kunne leve med, at se Danmark blive overtaget af tyske styrker, siger han omsider ja til posten efter megen overtalelse. Det er både personlige og politiske begivenheder i årene fra 1940-1942, som fylder størstedelen af romanens 389 sider. Scavenius kæmper med at få den danske regering til, at gå en smule på kompromis med de tyske forslag, men alle er i mod ham, og han kæmper for at bevare de danske jøders frihed. Trusler og ubehagelige tilråb er her i krigsårene hverdags hændelser, der skræmmer ham og Emma. Mange nationale ildsjæle føler sig forrådt, da de ikke kan eller vil forstå det mål, som Scavenius prøver at nå – nemlig at Danmark kommer nogenlunde helt ud af krigen. Der er desværre ikke megen hjælp at hente fra kollegaerne, da de alle er i mod ham, men alligevel tager han nogle stratetiske beslutninger under mødet med Hitler og det tyske styrer i 1942, som han må forsvarer, da han kommer tilbage til Danmark. Forholdet til Emma skranter, og han har flere affærer med unge kvinder, men da han møder den unge syriske Alice, som også kaldes Ninon, opstår endnu sødere musik og svimlende følelser i Scavenius. Det eneste han ønsker er et liv med Ninon, og han prøver flere gange at lade sig skille fra Emma, men da hun får konstateret en livstruende sygdom, nænner han ikke at forlade hende. Forholdet mellem Danmark og Tyskland skrænter, den danske regering er ved at kollapse og Scavenius’ personlige liv er et kaos. Jeg bliver taget med ud på kanten af vulkanen, hvor katastrofen truer og alle tordner mod Scavenius fra alle verdenshjørner. Romanens sidste sider varsler nye krigsvilkår for Danmark, hvor Scavenius prøver at beholde lidt af Danmarks neutralitets politik gennem forhandlinger med den tidligere politichef i Gestapo, men der er ikke meget håb i sigte.

Snefnuggene var store og lodne. De steg frem i gadelygternes skær under den mørknende himmel og sænkede sig ned overalt som et ulmende tæppe. Med sneen klæbende til hat og frakke og sko stod han på trappen til palæviallen på hjørnet af Østerbrogade og Kristianiagade og krammede pakken ind til sig, mens han kæmpede for ikke at hakke tænder.

I Den inderste fare bringer Kosović mig ikke kun midt ind i de politiske beslutningsprocesser under krigen, men også helt tæt på Scavenius, og de mange ensomme kampe, han måtte kæmpe. Romanen er ikke kun en biografiskroman, men også et meget realistisk og tankevækkende romanportræt, der også skildrer mange historiske begivenheder og store personligheder. Jeg kommer helt tæt på Scavenius, og dette giver en forståelse og et helt særligt, men også meget overraskende indblik i hans bevidsthed og de mange kvaler og problemer, som han må forsøge at løse på egen hånd, da han ikke kan snakke med nogen om riget sikkerhed. Romanens sproglige form er let og forståelig, men dog alligevel ret kompleks på det følelsesmæssige plan. Jeg bringes ind mit i det politiske kaos, men også ind i det kaos som Scavenius føler og mærker i sit indre, hvor der sker en adskillelse mellem krop og bevidsthed, når problemerne tordner i mod ham, og verden syntes uudholdelig. I den første del af romanen er der en del temporale spring, som forstyrre læsetempoet lidt, men samtidig giver et helt indblik på den tidligere udenrigs- og statsminister Scavenius’ liv fra ungdom til alderdom. Plottets tidsmæssige kronologi strækker sig fra årene 1898, hvor han som ung møder Emma første gang til 1942, hvor han som udenrigsminister kæmper for Danmarks frihed.

Kosović skildrer Scavenius, som et helt menneske af kød og blod med masser af varme og tvivl, og ikke kun som den kolde og hårde statsmand, der syntes at være urokkelig og stålfast i sin karakter. Den inderste fare har høstet en hel del kritik i forskellige aviser pga. romanens erotiske elementer og sproglige finurligheder, men jeg mener at det er nogle af de elementer, som giver romanen liv, sjæl og giver et indblik i manden bag maskernes kolde og hårde ydre. Hvis de erotiske scener og private indblik ikke var en del af romanen ville bogen bare være endnu en af de mange faktiske bøger om den tidligere statsmand. Men Den inderste fare er et romanportræt, der giver et realistisk bud på, hvordan Scavenius kæmpede med og mod et indre og ydre kaos. Det som Kosović viser med de erotiske scener er, hvordan sindet søger ro og eskapisme på en og samme tid. Det er i de sværeste og hårdeste perioder i Scavenius’ liv, at Kosović bruger sine særlige evner til at beskrive, hvordan krop og bevidsthed adskilles, når den ydre verdens hårde facts bliver for meget. Denne adskillelse af krop og sind viser en kropsløshed, hvor Scavenius kun falder helt til ro sammen med Ninon, der giver ham et pusterum fra truslerne og den politiske arena.

Tavshed. Ansigterne hang med en blanding af forsagthed og lede, der næsten fik ham til at smile for sig selv; de så ud, som om det var selveste Føreren, der sad foran dem. Skulle man have medlidenhed med dem, sådan en flok fuldvoksne mænd og politiske ledere, der led af komplet begrebsforvirring?

Jeg er egentlig ikke meget for biografier eller biografiske romanportrætter, men da jeg for et par år siden stiftede bekendtskab med Kosovićs prisvindende roman Det dobbelte land, tog jeg chancen med Den inderste fare, der var meget mere end jeg forventede eller håbede på. Jeg har læst mange forskellige fiktions- og non-fiktions værker om anden verdenskrig, men Den inderste fare gav mig et nyt indblik i, hvordan verden måtte have set ud fra en ledende statsmands blik. Jeg venter spændt og ser meget frem til, at læse den sidste bog om Erik Scavenius! Lige nu afholder jeg en fødselsdags giveaway på bloggen, hvor du kan vinde et eksemplar af denne fængende og velskrevede bog, som venligst er sponsoreret af Politikens Forlag. Du kan finde indlægget her.
Featured image

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s