The Autumn Reading Tag

Featured image
Featured image

My heart is drumming in my chest so hard it aches, but it’s the good kind of ache, like the feeling you get on the first real day of autumn, when the air is crisp and the leaves are all flaring at the edges and the wind smells just vaguely of smoke – like the end and the beginning of something all at once ― By Lauren Oliver

Efteråret er snart på retur, og isdronningens krystaller dækker vinduerne i de tidlige og mørke morgentimer. Jeg elsker efteråret, og årstidens mange smukke farver, som lyser op i den mørke tid inden vinteren for alvor sætter ind. Mit efterår har været besat er af travle dage, masser af aktive aktiviteter og skønne mennesker. Jeg får dog ikke læst så meget i øjeblikket, da vi har været sygdomsramte, og det har været lidt svært at finde ind i dagligdagens tummerum igen, men nu er vi ved at finde vejen igen. For noget tid siden blev jeg tagget af Iben fra Borough of Books til, at besvare tagget, som jeg nu endelig har fået taget mig sammen til. Jeg har været en tur på Fredericia vold, hvor efterårsfarverne glitrer på fineste vis i sine mange forskellige orange farver.

1. Er der nogen bøger, du planlægger at læse i løbet af efteråret?
Jeg regner med, at jeg skal have læst en masse non-fiktions bøger om Charles Dickens, et par af hans romaner og et par anmelderbøger, som jeg glæder mig meget til at læse. Jeg er snart ved, at være færdig med at læse Alting begynder med efterår af Marianne Kaurin fra forlaget Turbine, som er rigtig spændende! Ellers skal jeg have læst et par af de bøger fra min sommerferieliste, som jeg endnu ikke har læst.

2. September bringer minder om skolestart: Hvad er den bedste bog, du har læst i skolen? Og hvad var henholdsvis dit yndlingsfag og dit mindst elskede fag i skolen? Jeg har læst mange bøger i min skoletid, da jeg tit gemte mig på biblioteket, hvor jeg forsvandt ind mellem linjerne i mange eventyrlige og farlige verdener. Den bedste bog, som jeg læste er en barsk og rå fortælling om gadebørn i Chicago. Jeg kan ikke huske, hvad bogen hedder, men flere elementer fra bogens handling sidder stadig i min erindring. Hvis der er nogle jer, som kender titlen og forfatteren, så må I meget gerne skrive til mig. Det er en bog, som jeg har ledt efter længe, men ja – som jeg ikke har fundet endnu. I forhold til mit ynglings fag i skolen er jeg nok lidt kedelig, da jeg kunne lide alle mine fag. Jeg husker i hvert fald ikke nogle fag, som jeg ikke kunne lide, eller som jeg ikke gad.

3. Oktober betyder Halloween: Kan du lide uhyggelige bøger og film? Hvis ja, hvilke er så dine favoritter? Nu er oktober forlængst forsvundet, og vi er midt i november, men pyt. Jeg bryder mig ikke specielt meget om gyser og alt for uhyggelige film eller bøger, da de bare forstyrrer min skønhedssøvn, der er meget nødvendig i disse måneder – smil. Jeg holder meget af action, krimi og spænding, men det kan dog blive en tak for uhyggeligt til mig.

4. Til november er det tid til bålaftener og fyrværkeri. Hvad er den mest spændende bog, du har læst, som virkelig holdt dig fanget? Den sidste bog, som virkelig fangede mig var Den inderste fare af Birgithe Kosovic fra Politikens Forlag. Bogen er på en og samme tid spændende, tankevækkende og giver et lidt andet syn på den forhadte statsmand Erik Scavenius. Anmeldelsen af bogen kommer snart på bloggen.

5. Hvilken bog er din foretrukne cosy comfort læsning? De bøger, der rækker inden for min cosy comfort zone er historiske romaner gerne krydret med lidt romantik. Derfor ser jeg meget frem til, at læse den sidste bog, Det sidste sakramente i Clarenceux-triologien af James Forrester fra forlaget Jentas. Jeg har gået og gemt lidt på denne sidste bog, da de to første bøger er noget helt særligt. Begge er de bøger, der får mig til at glemme verden, og suger mig ind i en historisk tidslomme på finurligste vis. Men nu går den snart ikke længere…..

6. Hvilken varm drik er din yndlings, når du er fordybet i en god bog? Jeg elsker, elsker, elsker chokolade kaffe, der er min absolut ynglingsdrink, når det skal være særlig hyggeligt. Ellers er almindelig kaffe og Pukka the det næstbedste, og gerne med en lille skål snacks til – særligt her i de kolde måneder.

7. Har du nogen planer i løbet af de næste par måneder, du ser frem til? Ja, jeg har mange. Jeg glæder mig til at læse forskellige bøger om og af Dickens. Af de mere aktive planer har jeg min gymnastik, der optager en hel del af min tid, men som til gengæld giver mig de hyggeligste og svedige stunder med skønne børn og unge, der fylder min hverdag med smil og energi. Jeg skal også serverer op til en Kim Larsen koncert, sige farvel til et fantastisk praktiksted, der har beriget mig på mange områder og stille starte min specialeproces. Så de sidste af årets måneder bliver også travle, men skønne!

Det har været sjovt at besvare The Autumn Reading Tag, og jeg håber at Nikoline fra Windblown Pages vil lege med på trods af at efteråret snart er slut? Får I ellers læst nogle interessante bøger her i de mørke måneder?

Featured image
Featured image

Advertisements

6 thoughts on “The Autumn Reading Tag

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s