Nye bøger i september

Featured image
Featured image

Still round the corner there may wait
A new road or a secret gate
And though I oft have passed them by
A day will come at last when I
Shall take the hidden paths that run
West of the Moon, East of the Sun – by J.R.R. Tolkien

Det lune vejr er efterhånden helt forsvundet, og de kolde efterårsdage er begyndt, at komme med hastige skridt, og træernes blade er begyndt at blive orange og gule inden de stille falder til jorden. Min september måned har været skøn med travle dage, hvor jeg er startet i praktik, som underviser på HF ved VUC Fredericia. Jeg holder rigtig meget af mit studie, men jeg syntes bestemt også, at det er skønt, at komme ud blandt mennesker på kryds og tværs af fag og interesser. Min september måned har også budt på forskellige boglige arrangementer, som har været gode og skønne oplevelser, der gemmer sig som små stykker af lykke i min erindring, når jeg kigger tilbage på måneden, der gik! September var måneden for det årlige bogbloggertræf, hvor jeg mødte en masse skønne mennesker, og blev forkælet af mange forlag med fine og spændende bøger, som jeg fik med mig hjem. Jeg blev også inviteret til et privat bogbloggerarrangement af forlaget Forlaget HarperCollins Nordic, der inviterede mig til at komme og høre Julie Kagawa. To skønne dage!

Udover de mange bøger, som jeg fik med hjem fra Bogbloggertræf har jeg også selv øget min boglige samling med et par bøger. Da tiden går alt for hurtigt, og at det er lige om lidt, at jeg skal skrive speciale, så har jeg bestil et par romaner af Charles Dickens, da jeg har fortryllet mig i Dickens forfatterskab, som jeg har valgt til specialeemne. Jeg har købt bøgerne Complete Ghost Stories, Barnaby Rudge, Martin Chuzzlewit, A Tale of Two Cities og Hard Times. De to førstnævnte romaner fik jeg desværre ikke med på billederne, da de stod ude i køkkenet, og helt havde sneget sig ud af min hukommelse. Dickens romaner er næsten alle som en store mesterværker, som alle har en særlig betydning for sin tid, men også i dag, da hans romaner stadig læses af mange. Jeg glæder mig usigeligt til, at fordybe mig i Dickens forfatterskab de næste mange måneder.

I det indlæg jeg skrev om bøger, som jeg havde købt i august, efterspurgte jeg russisk litteratur, og jeg fik mange gode forslag, så jeg har fået købt flere boglige russiske perler, hvor jeg kun nævner en enkelt her, da jeg skal læse et eller flere af de russiske værker til Dewey’s 24 Hour Readathon på lørdag. Tak for de russiske anbefalinger! Hvilke bøger, som jeg har valgt til dette skønne læsedøgn, skriver jeg om lidt senere på ugen, når min lille bunke af bøger er udvalgt og helt klar. Den ene russiske bog, som jeg har med her, er Dead Souls af Nikolai Gogol. Romanen er en af de nittende århundredes store europæiske hovedværker, og handler om den finurlige svindler Tjitjikof, der opkøber godsejernes “Dead Souls”. Jeg har endnu ikke læst bogen, så jeg kan endnu ikke fortælle så meget om bogen andet end at Dead Souls er en satirer af godsejerne og bureaukratiet i det gamle Rusland. Jeg glæder mig til, at fordybe mig i bogen, der lyder både spændende, men også sjov.

Jeg har også udviget min samling af bøger med de to fantasy romaner i serien Mærkets søn. Det er en fantasy serie, der handler om kampen mellem det gode og det onde, men også om, hvor langt man er villig til, at gå for kærligheden. Jeg er meget betaget af bøgernes cover med kæmpe pandaen – Den er bare så flot. Udover ovenstående bøger så har jeg købt The Last Tycoon til min F. Scott Fitzgerald samling. Romanen har været spået til, at være Fitzgeralds største roman, men desværre nåede han ikke at skrive bogen værdig inden han døde i 1940. Romanen blev udgivet med originale noter af Fitzgeralds ven Edmund Wilson i 1941. Romanen handler om en Hollywood producer, der kæmper med og mod livet i jagten på kærligheden og den ultimative lykke på skærmen, men lige pludselig er hans eget liv i farer – en spændende bog, som jeg ser frem til at læse. Den sidste, som jeg bestilte hjem i september er børneklassikeren Black Beauty af Anna Sewell i den smukke udgave fra Puffin. Eventyret handler om den smukke sorte hingst, der fortæller om sit liv fra sin tidlige erindring om sit første hjem, og dens snoede veje gennem livet. Jeg mener, at have læst eventyret som barn, men fortællingen genkender jeg svagt, så jeg ser frem til, at forsvinde ind i eventyrets univers, og nyde de smukke sorte og hvide illustrationer her i de kolde efterårsmåneder.

Har I købt nogle nye bøger fornylig, som I har planer om, at læse her i de kolde efterårsmåneder?

Featured image
Featured image

2 thoughts on “Nye bøger i september

Leave a comment