Belgravia af Julian Fellowes #6-11

Featured image
Featured image

Belgravia af Julian Fellowes – del seks til elve. En føljetonroman i 11 episoder. Udgivet på dansk hos Politikens Forlag, og oversat til dansk af Agnete Stjernfelt. Er læst som e-bog, der er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Originaltitel: Belgravia af Julian Fellowes – Udgivelsesår 2016. Videoen er lånt fra Forlaget Politikens Youtube kanal.

I den sidste del af Belgravia strammes nettet og intrigerne vokser i takt med, at jeg vender siderne i den historiske romanen. Anne og James Trenchard går, som mus i en fælde, og venter på dommen skal falde over familien, der kan sende dem ud af deres position i samfundet, som James har arbejdet så hårdt for at opnå. Lady Brockenhurst har da heller ikke i sinde, at lade hemmeligheden om den unge ambitiøse Charles Pope være skjult alt for længe, og hun gør sit til, at hemmeligheden afsløres dog uden at bryde sit ord til Mrs. Trenchard. De to kvinder har et ambivalent forhold til hinanden, men der går ikke længe før de er allieret i planer, der både omfatter Charles og den unge Maria Gray. I den sjette del af Belgravia er den beregnende John Bellasis godt i gang med at infiltrere familien Trenchards tjenestestab. Han er på jagt efter oplysninger, der kan hjælpe ham til, at finde frem til forbindelsen mellem de to familier og den unge Charles. John har store planer om at afdække sandheden, så han kan afpresse Lady Brokenhurst, men mon han lykkedes med sine planer? John er da ikke den eneste, som undre sig over den store interesse for Charles, og James søn, Oliver, har svært ved at takle sin fars store og passionerede interesse for den unge mand. Oliver har aldrig kunne leve op til sin fars store forventninger, og han føler sig tilsidesat. Han rejser til Manchester for at besøge Charles bomuldsfabrik og samle snuskede oplysninger i håb om, at han kan få, sin far til at skifte mening om Charles. Han tager ikke hjem tomhændet, men er det nu nok til, at få hans far til at skifte mening om Charles, der måske slet ikke er så ren og hæderlig, som først antaget.

Olivers kone er i bogstaveligste forstand havnet i fjendens seng. Hun fornøjer sig med Mr. Bellasis, men det er et spørgsmål om tid før det ender galt. Susan er slet ikke så dum, som hun giver sig ud for at være, og hun stjæler vigtige papirer fra John, da det nu gælder om at redde eget skin i ægteskabet med Oliver. Deres ægteskab har været goldt, men hvordan forklarer hun nu, at hun pludselig er blevet gravid? Hun lægger en snedig plan, og jeg forbløffes under læsningen over hendes snilde. John har betalt sig til afskrifter af henglemte breve fra den afdøde Sofia, der giver ham de manglende oplysninger om forbindelsen mellem de to familier, hvor han også finder den falske ægteskabsaftale mellem den afdøde Lord Bellasis og Sofia. Han undersøger sagen gennem militære forbindelser, og pludselig ser fremtiden slet ikke så lys og lovende ud, som han ellers altid havde regnet med. Han lægger skumle planer for at sikre sin egen fremtid, da han intet ønske har om at havne i glemsel i udkanten af det aristokratiske samfundshieraki. Mens de andre er optaget af den unge Mr. Pope, er han selv, uvidende om hans oprindelige eksistens, meget optaget af sin forelskelse i Maria. Kærlighedsforbindelsen mellem dem kan på ingen måde realiseres, da han er langt under hendes værdighed i det samfundsmæssige klasseskel, men han kan ikke afstå sig for, at drømme om det umulige. Maria er dog ikke i tvivl om, hvem hun ønsker sig som sin kommende ægtemand, og hun går i åben krig med sin mor. Grevinden har dog ikke i sinde, at lade datteren afbryde forlovelsen med John, da hun ikke vil miste sit otium med et trygt og økonomisk sikkerhedsnet, så hun rykker kampklar på de næste brikker i annonceringen af Maria og Johns forlovelse.

Hun lukkede døren bag sig med et lettelsens suk. Hun havde klaret frisag. Men ordvekslingen rejste flere spørgsmål, end den besvarede. Hun havde kun nævnt Pope i forbifarten i sit brev til Jane, og dog havde hendes veninde følt sig kaldet til at skrive til sin arbejdsgiver fra for et kvart århundrede siden ved den blotte nævnelse af hans navn. Hvorfor? Og hvorfor var hendes frue blevet hvidglødende af raseri, når der ikke stod noget i hendes brev, der var værd at hæfte sig ved? Hér var noget at fortælle mr. Bellasis. Det måtte være mindst en sovereign værd , så sandt hendes navn var Mary Ellis.

Belgravia er en spændende og intrigerfyldt historisk roman med mange subplots, som øger spændingen i opklaringen på, hvordan det skal gå den unge Mr. Pope og familien Trenchard, når hemmeligheden slipper ud i offentligheden. Den victorianske historiske periode, som Fellowes åbner for mit læsende blik, beskrives levende og nutidigt, hvor jeg tages med til fortidens fine teselskaber og i fornemme herreklubber. Romanen har ikke kun øje for de fine og fornemme, men giver et meget realistisk indblik i tjenestestabens funktioner og personlige forhold. Klasseforskellene mellem aristokratiet, den øvre arbejdsklasse og tjenestestaben skaber en realisme i romanens handling ved de mange intriger, der indrager alle samfundslag på kryds og tværs af sociale skel. Romanens skrivestile er flydende, men med ord og henvisninger til den victorianske epoke, der gør at romanen fremstår både lærerig og realistisk i handlingsplottet. Føljetonens mangfoldige historiske materiale, der er en inkorporerede del bagerst i alle elve dele af føljetonen, er spændende læsning, som bringer mig ind i en historisk tidslomme og tilbage til 1800 tallet på en helt ny måde med mange spændende detaljer lige fra beskrivelser af bogens karakterer, kvindernes påklædning, vigtige historiske personer og bygninger, den victorianske tjenestestab til den sociale mobilitet og meget mere. Romanen er krydret med spænding, læring og kærlighed, der forenes på fineste måde i denne nye måde, at udgive føjletonromaner i det enertyvende århundrede.

Jeg drager også med Fellowes’ karakter rundt i mørke gader, på skumle værtshuse og rundt i den fattige kringlede del af London. Jeg har en forkærlighed for og fascination af 1800 tallets England, hvor mange store forfatter gennem tiden har sat sit unikke præg på perioden. I midten af 1800 tallet var London en by i kraftig vækst, som steg i takt med industrialisering, videnskabernes komme og jernbanens vækst, der skabte mere handel og flere indbyggere i Londons snoede gader. Om sommeren søgte de finerer borgere ud på landet, da byen fyldtes med stinkende affald, som fyldte rendestenene, der løb direkte ned i og forgiftede floden Themsen. Floden blev en kilde til sygdom og død, da vandet i Themsen var forbudet til byens vandpumper, der var forbundet til byens huse – så døden kom med vandet. I Fellowes romanen er karaktererne levende beskrevet, hvor de alle har en rolle og er en del af romanens handling. Romanen er et puslespil fyldt med mystik, historie og kærlighed, som forenes og samles på den fineste måde. Jeg har løbende anmeldt føljetonen, som findes under anmeldelser under Julian Fellowes. Planen var, at jeg ville anmelde føljetonens dele, når de nye afsnit udkom hver torsdag, men jeg blev dog hurtig klar over, at ikke var den rigtige måde, da jeg så ville afslører hele handlingen, hvilket jo ikke er meningen. Derfor er romanføljetonens sidste del nu samlet i denne sidste anmeldelse.

Hvis det ikke lykkedes ham at dræbe Charles, ville han alligevel blive hængt for mordforsøg, så han havde intet at miste ved at fuldføre det, han havde sat sig for. Med en sidste kraftanstrengelse snoede han foden omkring Charles’ ankel, pressede benet mod hans lår og skubbede af al magt til hans brystkasse og slap så. Charles mærkede, hvordan han faldt bagover. Ud over muren og ned, ned, indtil han ramte det iskolde vand. Han var ved at blive kvalt i det mudrede vand og blev trukket ned af sin tykke frakke, der allerede var gennemblødt og tung som bly. Han forsøgte uden held at sparke skoene af og gribe ud efter noget, hvad som helst, at holde fast i, noget, der kunne holde ham oven vande.

Belgravia af Julian Fellowes er en unik historisk roman, ikke kun i romanens handling, men også forlagets udgivelsesmetode, der rækker tilbage til måden den europæiske romanans opkomst begynde på – nemlig som føljeton, der udkom i aviserne uge efter uge. Jeg ville dog nok have nydt, at læse bogen som fysisk bog, da jeg jo ikke er helt så fantastisk til, det der med at læse e-bøger. Min eneste kritik af romanen som føljeton er, at linkene til det historiske ekstramateriale ikke altid virkede, og som ind i mellem blev lidt af et irritationsmoment, da jeg jo hurtigt gerne ville tilbage og læse videre i romanens handling, men endte med at bladre rundt i bogen for, at finde frem til, hvor det nu var jeg var kommet til. Men, når det så er sagt, så nød jeg virkelig meget at læse om alle de historiske ting, men ogå Kate Williams fantastiske videoer, der kom samtidig med nye afsnit af føljetonen. Jeg har her nedenunder linket til at klip, hvor hun fortæller om Napoleon og om hans mange sejre og nederlag. Jeg skal bestemt snart læse romanen igen, og det glæder jeg meget til, da jeg efter endt læsning ønske at bogens univers ikke sluttede, idet at jeg slet slet ikke var færdige med, at læse om det historiske univers og de mange spændende karakterer i Julian Fellowes’ historiske Belgravia

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s