The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald (2016 Classics Challenge #1)

Featured image
Featured imageThe Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald fra forlaget Wordsworth Classics på 122 sider – udgivelsesår 2001.Læst på originalsproget engelsk. (Orginailt udgivet i 1925)

Nick Carraway er på vej ud i verden for at skabe sig en ny tilværelse efter afslutningen på første verdenskrig. Han er bogens implicitte forfatter, og jeg følger starten på hans nye liv. Han standser i New York for at leje et lille hus i området East Egg, der er en del af Long Island. Han er heldig at finde denne lille perle af et hus, der dog ikke hører til de rige og berømtes huse, som er placeret på den anden side af vejen, og har navnet West Egg. Da han er faldet på plads, invitereres han til middag hos sin kusine Daisy og hendes mand Tom. Ved dette selskab møder han den unge og smukke Jordan, som han stille oparbejder et romantisk forhold til. Under den sidste del af selskabet nævner Daisy én herre ved navn Mr. Gatsby, som hun interesseret spørger ind til, om han kender. Det gør Nick ikke endnu, men han hører en hel del om Mr. Gatsby som menneske, der er egenskendt for sine store, elegante og berygtede selskaber. Mr. Gatsby er en ung, flot og charmerende ungkarl, der lever et liv i fuld nydelse, men er han nu så lykkelig?

Nick bor overfor Mr. Gatsbys storslåede palæ, og inden længe inviteres han til et af Mr. Gatsbys selskaber. Der går mange uhyggelige rygter om den storslåede Mr. Gatsby, og Nick kan ikke hitte rede i om de er sande eller falske, men beslutter sig for, at lade tvivlen komme ham til gode. Det varer heller ikke længe før at Nick og Mr. Gatsby opbygger et stille venskab, og Nick indvies i Mr. Gatsbys hjertekvaler. Efter krigen levede Mr. Gatsby en fattig tilværelse, men lykken tilsmilede ham, og på sin vej mødte han særlige mennesker, der hjalp ham på vej til at tjene sine mange penge. I Mr. Gatsbys fattigeste dage, lige efter krigen, mødte han den smukkeste pige, der stjal hans hjerte, men da han ikke havde noget af værdi, at tilbyde hende, giftede hun sig til anden side. Denne kvinde er Nicks kusine Daisy. Nick ønsker at hjælpe Mr. Gatsby til et møde med Daisy, og han inviterer hende til en kop te. Daisy og Mr.Gatsby genoptager deres forliste forelskelse, men hvad med Tom? Som romans korte side skrider frem finder jeg hurtigt ud af, at Tom bestemt ikke er nogen engel. Han har selv en affærer med den noget forsømte kvinde Myrtle. Deres forhold er meget åbenlyst, og Daisy har da også regnet det hele ud. Snart indvies jeg i hede kærlighedserklæringer, intriger, uheld og mord, hvor illusioner og hjerter brister.

If that was true he must have felt that he had lost the old warm world, paid a high price for living too long with a single dream. He must have looked up at an unfamiliar sky through frightening leaves and shivered as he found what a grotesque thing a rose is and how raw the sunlight was upon the scarcely created grass. A new world, material without being real, where poor ghosts, breathing dreams like air, drifted fortuitously about…like that ashen, fantastic figure gliding toward him through the amorphous trees.

The Great Gatsby er én af de største klassisker i det tyvende århundrede, der med sin lille lette og kompakte form har så meget mere på hjerte end blot en tragisk fortælling. Romanens handling sætter sin begyndelse i 1922 i den fiktive by på Long Island med temporale spring til Mr. Gatsbys ungdom. Sproget i romanen er ligefremt og nøgternt, som gemmer på mange illusoriske mellemlag, der stille splittes i tusind stykker som fortællingen vinder frem. Bogens få sider er delt op i fjorten kapitler, der kan syntes som mange på få sider, men jeg fandt opdelingen rigtig fin, da siderne ind imellem forekom mig lidt lange. Fortællingens plot strækker sig over tre små måneder, der føltes alt for kort til bogens mange begivenheder. På trods af sin lette og korte form er The Great Gatsby Fitzgeralds største mesterværk.

Det, der er romanens omdrejningspunkt, som også bogens titel antyder, er karakteren Mr. Gatsby, og Nicks forsøg på at detekterer de mange skjulte spor, der gemmer på den sande historie om Jay Gatsby. Nick forsøger at finde vejen gennem de forgrende gange af grønne røgslør, som gemmer på en dekanance og et overflade liv, der syntes nok så flot og fint, men er mere dekadent, illusorisk og ensomt, hvor illusionen om det perfekte og rige liv brister. Gennem de sidste mange århundreder har et utal af mennesker ihærdigt søgt og arbejdet hårdt for at opnå den Amerikanske Drøm, men hvad gør et overflåd af penge, storslåede selskaber og mange bekendte, hvor sande venner forsvinder som dug for solen, når livet tager drastiske vendninger? Dette spørgsmål syntes, at stå alene tilbage på romanens sidste sider, og være en hårdtslående morale til bogens læser.

There must have been moments even that afternoon when Daisy tumbled short of his dreams — not through her own fault, but because of the colossal vitality of his illusion. It had gone beyond her, beyond everything. He had thrown himself into it with a creative passion, adding to it all the time, decking it out with every bright feather that drifted his way. No amount of fire or freshness can challenge what a man will store up in his ghostly heart.

The Great Gatsby er en tragisk beretning om en ung mand, der opnår den Amerikanske Drøm, men mister livet i jagten på den sande kærlighed. Fitzgeralds mesterværk har stået alt for længe på min læseliste på Goodreads, men nu har jeg omsider fået roman læst. I slutningen af december skrev jeg om mine boglige udfordringer for 2016, og tanken var at jeg skulle læse en selvvalgt klassikere i måneden. Jeg faldt over bloggen Pretty Books, der gennem året kører en åben Classics reading challenge. Projektet passede så fint til min læserudfordring. Men indtil nu har jeg så kun fået læst The Great Gatsby. Det er ikke fordi, at jeg ikke har læst klassikere de sidste mange måneder, for jeg har læst en hel del på studiet, men der har ikke været så meget tid eller plads til de klassikere, som jeg selv har et ønske om at få læst. Så på trods af, at jeg er en del bagud på klassikerelisten, vil jeg stadig forsøge, at få læst flere klassikere inden året rinder ud, og min læseliste er da også næsten flere kilometer lang. Jeg er glad for, at jeg omsider har fået læst The Great Gatsby, men det er ikke en klassiker, som jeg har et ønske om at læse mere end blot denne ene gang. Jeg ville ønske, at jeg bedre kunne lide Fitzgeralds storslåede og bedste fortælling, men bogen fandt aldrig rigtig vejen til mit hjerte.
Featured image

Advertisements

3 thoughts on “The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald (2016 Classics Challenge #1)

  1. Jeg elsker den bog. Jeg elsker Fitzgerald skrivestil og mesterlige ord, og jeg kan ganske enkelt ikke få nok – selv ikke efter at have læst hele hans forfatterskab. Ærgerligt at du ikke er lige så begejstret for bogen, som jeg er.

    Like

    1. Jeg havde også store forventninger til bogen inden jeg startede på romanen, og måske at forventningerne tog overhånd! Jeg overvejer dog om, jeg skal læse en af hans andre romaner for at se om, jeg bedre kan forene mig med en af dem – Man kan jo aldrig vide.

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s