Feber ved daggry af Péter Gárdos

Featured image
Featured imageFeber ved daggry af Péter Gárdos. Fra Forlaget Gyldendal på 240 sider. Oversat til dansk af Péter Eszterhás 2016. Bogens originaltitel er Hajnali láz og udgivelsesår 2015. Anmeldereksemplar fra forlaget.

Péter Gárdos skriver i sin roman Feber ved daggry om, hvordan hans forældre fandt kærligheden og hinanden midt i at komme tilbage til livet efter krigen. Romanen er fyldt med hårde og realistiske facts om de synlige og usynlige sår på krop og sjæl efter de hårde år under krigen, men også om to unges spirende kærlighed til hinanden. Som nogle af de få overlevende efter holocaust fortæller Gárdos om, hvordan hans forældre begge overvandt skæbnen, sygdommen og forhindringerne på vejen til den størst mulige lykke – nemlig kærligheden i et livslangt forhold, som de ikke troede var muligt. Da Gárdos far, Miklós, ankommer med et skib fra Ungarn til en sygelejr i Sverige vejer han blot niogtyve kilo. Han mistede sine tænder under krigen, så det der tidligere var tænder er nu skiftet ud med proteser af materialet vipla. Det er ikke særlig kønt med sin metalliske overflade, men billigt og funktionelt. Han lider af tuberkulose, og han har kun seks måneder igen, men han nægter at se kendsgerningerne i øjnene. Han sætter sig et mål om at finde kærligheden, og går i gang med at skrive det samme enslydende brev til et hundred og sytten ugifte ungarnske kvinder, der ligesom ham befinder sig i Sverige.

Miklós får atten svar tilbage på sine mange breve, og én af de kvinder, der svarer tilbage er den unge Lili. Men han får også andre svar, og jeg følger spændt med i brevvekslingen, som da også udvikler sig til, at han også får et enkelt uopfordret besøg, der tendere til et komisk og teatralsk udfald. Den unge Lili falder han dog hurtigt for gennem sine breve, og han føler en uforklarlig sammenhørighed med hende. Hun er ligeledes indlagt i en sygelejr, da hun ville være blevet levende begravet sammen med de mange døde, hvis det ikke havde været for Dr. Svensson, der tilfældigt så, at hun bevægede sin lille finger. Der starter en vedvarende korrespondance mellem Lili og Miklós, der stille udvider deres bekendtskab. Det er først efter, at Miklós på snedig vis får lov til at besøge Lili i tre dage på trods af den dødelige sygdom. Det er efter disse tre dage at bekendtskabet bliver til forelskelse og et spirende kærlighedsforhold blomster mellem dem. Alt er dog ikke lykke og fromme, da nogen prøver at spolere og sætte en stopper for deres forhold med anmeldelser, hævnagtige og onde hensigter. Lili får en fantastisk gave af Miklós, men den bliver desværre stjålet og senere fundet totalt ødelagt. På trods af de mange udfordringer på den lange og puklede vej bliver Miklós gift med sin Lili,og drømmen om en kone og familie går i opfyldelse.

Far fik øje på modtagelseskomiteen på lang afstand og smilede forlegent. Det var nu ikke et videre heldigt smil. Hans metaltænder skød lyn i perronens blege belysning.

Feber ved daggry fortæller en sød og fin kærligheds historie, hvor jeg rives med af de realistiske og barske beretninger i overlevelsen efter krigen. Det er til dels gennem Gárdos, at læseren får de bagvedliggende oplysninger om forældrenes hårde år i kz-lejrene, der mildnes med den sødmefulde kærlighed mellem to unge, hvor lykken ellers sjældent finder sin plads. Sproget i Gárdos kærligheds roman er flydende, og kapitlerne er korte, som også øger læservenligheden. Handlingsplottet brydes af små uddrag af, det jeg formoder må være, fragmenter fra de oprigtige breve. Det er disse små fine brevfragmenter, som jeg fandt mest interessante, da de giver den historiske kontekst en form for æstetisk realisme. Denne æstetiske realisme kommer til udtryk ved, at den historiske kontekst får en sideløbende dimension, der gør romanen mere realistisk i sin efterklang end blot en kærlighedshistorie under svære og nærmest umulige forhold.

Karaktererne i romanen har en overfladisk psykologisk dybde, der aldrig rigtig fanger mig under læsningen, som nærmest stoppes brat af bogens afslutning. Romanens narrative stemme er til dels Gárdos’, der deler pladsen med en tredjepersons altvidende stemme, som understreger romanens fiktive elementer. Feber ved daggry afsluttes med forfatterens efterskrift, hvor han beretter om, hvordan han efter sin fars død i 1998 fik overrakt de 50 år gamle breve af sin mor. Brevene var delt i to bundter og gemt væk i én metalkasse. De fortæller historien om forældrenes møde med kærligheden i forening om en lykkelig og lys fremtid, men med en fortid, som de begge ønsker at fortie og glemme.

Hvis ikke de to suspekte udseende fyre fra Eksjö besluttede sig for at løse gåden! Det kunne man aldrig være sikker på! Det var nok bedst at skaffe beviset af vejen. Stofstrimlen brændte i hendes hånd. Det lodne, kostbare stof, som hun en nat i Eksjö havde klippet i smalle strimler. Hun havde sine grunde til at gøre det.

Det har taget Gárdos mere end femten år at yde sine forældres historie retfærdighed på de striblede papirlinjer, men kun én enkelt stjernefyldt nat at læse dem. Feber ved daggry er Gárdos debutroman, og bliver filmatiseret i løbet af året. Han er en kendt og prisbelønnet ungarnsk filminstruktør, så jeg håber at filmen kan give mig det som romanen ikke formåede. Bogens ydre er så smuk og fin, og ligner en amerikansk konvolut med et billede af Lili over bogens titel. Jeg har længe glædet mig til at læse Gardós kærlighedsroman, og måske at mine læserforventniger til bogen var alt for høje. Jeg ville så gerne kunne lide romanen både for dens smukke ydre, men også for bogens handling, men plottet falder desværre fra hinanden, og afsluttes alt for brat og forhastet. Der er for mange uløste ender, der ikke forenes og jeg sidder tilbage med en følelse af, at jeg blev snydt for en slutning, der lever op til romans start.

Featured image
Featured image

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s