Belgravia – Familiebånd af Julian Fellowes #3

Featured image
Featured imageBelgravia – Familiebånd af Julian Fellowes – del tre. En føljetonroman i 11 episoder. Udgivet på dansk hos Politikens Forlag, og oversat til dansk af Agnete Stjernfelt. Er læst som e-bog, der er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Originaltitel: Julian Fellowes’ Belgravia – Family Ties. Udgivelsesår 2016. Billedet nederst i indlægget er venligst lånt af forlaget.

Så blev det torsdag og dermed dagen for det næste og tredje afsnit af Belgravia, som denne uge hedder “Familiebånd”. Kapitlet starter der, hvor vi sluttede i sidste uge, hvor Mrs. Trenchard opsøger Grevinde Brockenhurst for at dele den dybe hemmelighed med hende, men hun må med rystende ben forlade stedet. Jeg har ventet spændt på at høre, hvad der nu sker mellem de to damer. I ugens afsnit følger jeg Grevinde Brockenhursts indre refleksioner om mødet med Mrs. Trenchard, hvor hun ikke kan slippe en lille spirende glæde og lettelse over, den helt uventede nyhed om, at hun har et barnebarn. Lady Brockenhurst er en kvinde med få ord, men resolut og hurtig i sine handlinger, men hvordan får hun mere viden om sit ukendte barnebarn uden at bryde sit æresord? Og bør hun indvie sin mand i dette anliggende allerede nu?

Grevinden må dog udsætte samtalen med sin mand, da familien får besøg af de fremtidige og eneste arvinger, Grevens bror Stephen Bellasis, konen Grace og sønnen John Bellasis. Det er med ironi og sarkastiske toner at jeg følger den tyngende familiesamtale. Lord Brockenhurst er ikke synderlig begejstret for sin kommende arvinger og deres konstante krav om penge, og han ville hellere være deres selskab foruden. Familiebåndet mellem dem tynges ydereligere af Lord Brockenhursts dybe sorg som Stephen og Grace ofte groft indsniger i samtalernes undertoner mens de højlydt deler egne glæder ved den kommende familieforøgelse.

Caroline vidste udmærket, at hun ikke var elsket, og det var hendes mand heller ikke. De nød en vis respekt, men ikke mere. De lokale beboere fandt dem kolde og ufølsomme, hårde og strenge; men de havde frembragt dette vidunder. Det var sådan, hun tænkte på Edmund: et vidunder, et barn, som var elsket af alle, der kendte ham. Det var i det mindste sådan, han var kommet til at fremstå for hende i løbet af de lange tomme og ensomme år, indtil hun – set i nostalgiens gyldenbløde stråleglans – endte med at mene, at hun af alle mennesker havde frembragt den perfekte søn.

Anne er overvældet efter mødet med Grevinden, og hun må rystet gå i seng, da hun kommer hjem. James undre sig, og finder et påskud i bunken af breve til at gå op for at snakke med sin kone. De er blevet inviteret til et blomster og have arrangementet i Kew. Anne har fundet en indre ro ved at studere blomster efter Sophias død, og hun nyder at deltage i sådanne arrangementer i de store haver. James har andre ting at bekymre sig om end Annes nedtrykthed, da han har et forestående møde med William Cubitt i Athenaeum-klubben. Han lovede, i afsnit, sønnen Oliver at forsøge at få ham ind i det forestående byggeri på Isle of Dogs, men han er noget beklemt ved situationen om, at skulle bede samarbejdspartneren om en tjeneste. James er meget betaget af herreklubber, og ønsker sig brændende at blive accepteret som medlem, da et medlemskab i en af de højtstående klubber giver særlige privilegier, men også det at blive betragtet som gentleman.

Anne er kommet sig efter sammenstødet med Lady Brockenhurst, og det er med stor interesse at hun deltager i blomsterarrangementet. Under en samtale med Joseph Paxton, der er meget kendt i havekredsen, ankommer Hertugen af Devonshire med en, for Anne uventet, ledsager. Anne slåes endnu engang ud af kurs, da hertugens ledsager er selveste Lady Brockenhurst. Mellem de to damer opstår der på et øjeblik en intens spænding, hvor Lady Brockenhurst offenligt kræver oplysninger om barnebarnet Charles Pope. Der er dog ingen af de to herre, som kender til navnet, men Paxton udviser en særlig interesse for damernes samtale, da han opsnapper den spændte stemning mellem damerne. Lady Brockenhurst finder hurtigt ud af, hvor Charles nu befinder sig, og arrangere et møde med ham under påskud af, at hun vil investere i hans bomuldsfabrik. Den unge Charles lighed med hendes afdøde søn, slår hende ud, og inden hun forlader mødet, har hun inviteret ham til hendes forestående torsdags selskab. Lady Brockenhurst kan ikke dy sig, og hun sender ligeledes en invitation til Mrs. Trenchard.

Hun sad over for sit barnebarn og lyttede anspændt. Han betragtede en eller anden ukendt sognepræst som sin far – han skulle bare vide, hvem hans rigtige far var! Hun længtes efter at spørge ham om alt muligt, blot for at høre hans stemme, men hvad var der at sige? Det var, som om hun var bange for, at hun, hvis hun afsluttede dette møde, ville vågne op i morgen og opdage, at han, Charles Pope, ikke længere eksisterede, og at det alt sammen kun havde været en drøm.

I ugens afsnit af Belgravia er der mange informationer om den historiske periode, og jeg nyder at læse om de pragtfulde bygninger og smukke haver bag i e-bogen. Jeg havde desværre haft lidt problemer med at få hentet “Familiebånd” ned, men heldigvis lykkedes det til sidst. Så i går aftes lavede jeg en lille hule i sofaen med en god kop kaffe og et lille bitte stykke chokolade, og begav mig ind i romanens fantastiske univers, der desværre sluttede alt for hurtigt. I “Familiebånd” kommer jeg tætter på den kolde og grå Lady Brockenhurst, men er hun nu så hård og følelseskold som hendes ydre fremtoning forekommer? Jeg venter spændt på at kunne få lov til at læse det fjerde afsnit, som udkommer på torsdag.
Featured image

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s