Belgravia – Fra balsal til slagmark af Julian Fellowes #1

Featured image
Featured imageBelgravia – Fra balsal til slagmark af Julian Fellowes. En føljetonroman i 11 episoder. Udgivet på dansk hos Politikens Forlag, og oversat til dansk af Agnete Stjernfelt. Er læst som e-bog. Originaltitel: Julian Fellowes’ Belgravia – Dancing into Battle. Udgivelsesår 2016.

Belgravia er en ny føljetonroman skrevet af, den kendte forfatter bag tv-serien Downton Abbey, Julian Fellowes. Det første afsnit, i den serielle roman, er “Fra balsal til slagmark”, hvor jeg, som læser, indvies i intriger, hemmeligheder, blomstrende kærlighed, og ikke mindst bliver jeg klogere på det frygtindgydende slag ved Waterloo. Romanen sætter sin historiske begyndelse i Bruxelles ved et forrygende bal, med de smukkeste kjoler og strålende krystallysekroner, d. 15. juni 1815, hvor aristokratierne og højtstående officerer var indbudt af Hertuginden af Richmonds den aften, hvor krigen ved Waterloo udbrød.

Romanens fiktionelle handling starter med at indvige mig i karaktererne Sophia Trenchard og tjenestepigen, Jane Croft, som er på vej mod Sophias far, James Trenchard, med den højt ønskelige invitation til hertugindens bal. Det lykkedes Sophia at skaffe dem adgang til ballet gennem Lord Bellasis, da han er nevø af hertuginden, men han gør det ikke blot af venlighed, for han øjner også chancen for at være sammen Sophia. Hendes mor, Anne, er dog ikke så begejstret, hverken for ballet eller den unge og flotte Lord Bellasis, da hun mener, at han ikke vil noget seriøst med hendes datter. Således følger jeg spændt deres forberedelser til det store flotte bal, der i London ikke ville have været en mulighed, da familien Trenchard ikke er så højt stillet i det samfundsmæssige hieraki.

FORTIDEN ER, SOM MAN SÅ ofte har fortalt os, et fremmede land, hvor tingene foregår på en anden måde. Det er muligvis sandt. Ja, der er tydeligvis sandt, hvad angår moral og sædvane, kvinders rolle, adelens styre og en million andre elementer i vores dagligdag. Men der er også ligheder. Ærgerrighed, misundelse, vrede, grådighed, venlighed, uselviskhed og først og fremmest kærlighed har altid været lige så magtfulde drivkræfter, som de er i dag. Dette er historien om to mennesker, som levede for to hundrede år siden, og dog minder deres begær, deres vrede og de lidenskaber, der raser i deres hjerter, kun alt for meget om de dramaer, der udspiller sig i dag på vores egen måde…

Hertuginden ønsker at holde liv i sine sociale relationer på trods af at krigens advarselende toner kommer tættere og tættere på. Hun gør sig nu alligevel visse betænkninger om det forstående bal, men hun kommer frem til, at de ikke bør lade sig skræmme af franskmændene. Dørklokkerne kimer og gæsterne begynder nu at komme. Under middagen ankommer en soldat fra marken med en meddelse til Prins af Orange. Prinsen lader sig ikke hylle ud af den, og fremstår rolig og elegant. Da den samme soldat endnu engang kommer med en ny meddelse brydes den rolige overflade. Hertug Richmond og Prinsen af Orange forlader middagsselskabet for at diskutere brevets indhold, men inden de forlader lokalet henvender de sig til Mr. Trenchard, der stolt følger med.

Snart opbrydes middagsselskabet, da officerene skal drager mod Waterloo, som muligvis bliver deres sidste bestemmelsested. Koner og døtre er i sorg og fortvivlet over den alt for hurtige afsked med den sitrende frygte for at miste, som lurer under overfladen. Anne tænker, på den frygtlige og ubærlige sandhed om, at det måske er sidste gang mange af dem ses i live. De sanselige følelser og oprøret over afskeden med mændene når ud til mig mellem de tætskrevne linjer, og jeg føler med kvinderne og børnene. Sophias forelskelse i Lord Bellasis rammer hende hårde end ventet, og hun bliver en skygge af sig selv. De tilbageblevne venter på nyt fra fronten, hvor de første nyheder er meget nedslående med meddelse om dem, som de har mistet.

Jeg har glædet mig meget til at læse den første del af Belgravia, der ikke kun har vakt min interesse, som historisk roman. Jeg har dette semester faget The Victorian Serial Novel, hvor vi har læst Vanity Fair af William Makepeace Thackeray, og vi læser i øjeblikket Bleak house af Charles Dickens, der begge blev udgivet som episodiske romaner i aviserne i det nittende århundrede. Jeg blev betaget af hele projektet med Belgravia, da romanen er delt op i elve dele, der udkommer de næste ni torsdage, da det er interesant i forhold til faget. Men også selve følelsen af at jeg ikke kan læse videre, men pænt må vente til den næste episode udkommer. Lige nu er jeg heldig for det er allerede muligt at hente andel del som e-bog, og jeg ser ofte med funklende og spændte øjne på Saxos hjemmeside, men har en aftale med mig selv om, at jeg først må købe anden del af romanen på lørdag. Nederst i indlægget har jeg lagt en lille video ind, hvor Julian Fellowes fortæller om romanen og lidt om samfundets øverste hieraki i London i attenhundredetallet.

Læser I også med spændt med i Belgravia? I så fald, hvad syntes I så om “Fra balsal til slagmark”? Er I lige så spændte, som jeg, på hvad der sker i anden del?

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s