Fifty Shades – I mørket af E.L. James #2

Featured image
Featured imageFifty Shades – I mørket af E.L. James fra Forlaget Pretty Ink på 542 sider – udgivelses år 2012. Oversat fra original sproget engelsk til dansk af Lars Bøgeholt Pedersen .

Fifty Shades – I mørket er anden bog i den erotiske trilogi, hvor jeg fortsat følger den 21 årige litteraturstuderende Anastasia Steele i sin udvikling på flere forskellige planer. Den første bog afslutter med at Ana indser, at fremtiden med Christian vil være umulig, da hun ikke kan leve op til hans høje og dominante krav. Således starter bind 2, hvor Ana føler sig alene i verden, da veninden Kate stadig er ude at rejse med kæresten Eliot, der er Christians bror. Ana vandre gennem sin nye verden, i den nye lejlighed og med det nye arbejde, i Seattle som en søvngænger. Men denne tilstand varer ikke længe, da hun ikke kan modstå savnet efter Christian. De to finder sammen igen, men med nye muligheder, da Christian er opsat på forandring, da han heller ikke kan undvære Ana. Kort efter at de igen har fundet sammen starter det helt store eventyr med store baller, masser af spændingselementer og nye trusler. Romanen indeholder endnu mere sex end den første bog, om end jeg ikke troede at det var muligt, og så mange forskellige handlingselementer, at jeg finder bogen meget urealistisk og alt for overvældende i handlingsplottet. Dette gør desværre at plottet og fortællingen falder fra hinanden.

Romanens start er en kort prolog, hvor jeg, som læser, får et indblik i spøgelser fra Christians fortid. Han hjemsøges af erindringer og mareridt fra hans barndom, hvor han boede sammen med sin mor, der var narkoprostitueret og ikke ænsede sin omverden. Men da Christian møder Ana er det som om, at han ikke konstant hjemsøges af disse grusomme erindringer og han mærker, at de har et særligt bånd. Ana er startet godt op på sit nye job på forlaget SIP, men må dog slås med chefen Jacks tilnærmelser. Christians dominante side kan ikke stå i mod og køber Forlaget SIP, da han således hele tiden kan sikre sig, at Ana er godt. Da Ana regner hans stunt ud går det ikke stille med dørene, men da han lover at lade hende passe sit arbejde uden hans indblanding, så lader hun det ligge. Ana fortryller sig ind i sin nye verden sammen med Christian, men det varer ikke længe før at idyllen trues ikke kun af Jacks evige tilnærmelser, men også af én af Christians ex-submassive, Lila, som opsøger Ana.

Dørene lukker, og jeg sniger mig til at kigge igen. Han kigger ned på mig, og den er der i luften imellem os, elektriciteten. Man kan mærke den. Jeg kan næsten smage den, mærke den dunke mellem os, trækker os mod hinanden.

Ana nævner ikke sit pludselige møde med Laila for Christian, da hun er mere optaget af at holde den evige opsøgende Mrs. Robinson væk, da hun ikke har noget at tale med den forfærdelige kvinde om. Mrs. Robinson er den noget ældre kvinde, som førte Christian ind i BDSM verdenen, og Ana afskyer hende mere end noget andet for, at have ødelagt Christian. Mrs. Robinson giver dog ikke så let op og det hele ender tragisk i et sammenstød mellem Ana, Christian og hans mor Grace, der smider Mrs. Robinson ud til Christians fødselsdag i slutningen af romanen. Christian er opsat på at forandre sig, og det er da også i store dele af romanen en helt anden mand, som titter ud bage de halvtreds grå skygger. Han er mere ung, glad og kærlig end Ana havde kunne turde håbe på. Ind i mellem overskygger fortiden dog for meget især, da Ana fortæller ham om mødet med Laila. Hun er ikke kun en tom trussel, da Ana’s bil bliver overhældt med hvid maling og dækkende sprættet op. Christian tager alle forholdsregler for at beskytte Ana, men er et nok?

Ana må indse, at Christian har ret med hensyn til Jack. Han prøver at overfalde hende i kontorets køkken, men Ana redder sig takket være det selvforsvar, som hun har lært af sin stedfar Ray. Kort efter at Ana stormer ud af ejendommen løber Christian og Mr. Taylor ind i ejendommen. Christian fyrer på stedet Jack, og han må tage alle sine ejendele med sig, da han bliver smidt ud af bygningen. Jack giver dog ikke så let op, og han kommer igen på banen på romanens allersidste side. Alle farer er ikke drevet over eller sluttet endnu, da Christian forsvinder i sit fly. Hele hans familie, Ana, Kate og Ethan er samlet i Christians hjem, hvor de venter på at hører nyt. Beskrivelserne af Ana, der sidder som en sten og stier ind i pejsen og de andres stille puslen varer en evighed, og under læsningen bliver jeg lidt træt af, at høre om de samme gentagelser med Ana, som bange sidder og beer til, at Christian er okay. Efter havd, der føles som en evighed, træder Christian uskadt ind af døren. Efter at han får beroliget familien kan han endelig være sammen med sin Ana. Christian har friet til Ana, og han venter stadig på sit svar. Da Ana og Christian er alene får han sin første fødselsdagsgave, da klokken er over midnat. Er det mon den perfekte gave? Christian kan ikke vente til at dele sine nyheder med familien til sammenkomster om aften.

“Nej… Jeg ville bare se dig”. Hendes stemme er uhyggeligt blød. Lige som mig har hun mørkt hår, der står i skarp kontrast til hendes fine hud. Hendes øjne er brune, som whisky, men mere matte. Der er overhovedet ikke noget liv i dem. Hendes smukke ansigt er blegt og præget af sorg. (s.58)

Fifty Shades – I mørket er en lang roman på 542 sider, men de mange begivenheder i handlingsplottet får romanen til at virke om end endnu længere end den faktisk er. Romanens struktur er tildels kronologis i sin fortælle temporalitet, men meget fragtmentarisk og tildels usammenhængende ved de mange begivenheder, hvor jeg kastes frem og tilbage mellem fortiden og den fortællende nutid. Under læsningen bliver jeg ør i hovedet af de mange begivenheder, og har til tider svært ved at fastholde de mange karakterer, som ofte kun fremtræder i korte perioder. Romanen er letlæselig med det lette sprog og korte kapitler, men jeg irreterres ofte over de mange korrekturfejl, der figurerer for ofte. Jeg har desværre heller ikke mange positive ord om denne anden bog, da Ana’s indre skønhedsgudinde og underbevidste-jeg meget ofte lader sine forskellige sider komme frem. De fleste karakterer i romanen finder jeg overfladiske, men Christian har selvsagt en psykologisk dybde, der både skræmmer og tiltrækker mine læsende øjnene. Jack er endnu en karakter, som gemmer på en dybde og som jeg ønsker at læse videre om i den næste og sidste roman i trilogien. Dog virker Jacks indtræden i romanens sidste sider lidt uheldigt og plat.

James indrager i denne anden bog flere litterære virkemidler, som har til formål at øge spændingen og fastholde læseren, hvilket de da også tildels gør. Episoden med Laila, Christians forsvinden med helikopteren Charlie Tango, konflikterne med Mrs. Robinson og Jacks genindtrædelse skaber skam spænding, men på en eller anden måde virker afslutningen på dramerne temmelig fladt og skuffende. Det er især Jacks pludselige indtræden på romanens sidste side, der nok har det formål at få læseren til straks at gå i gang med den sidste bog, men på mig virker indfaldet plat og som en halvhjertet afslutning på romanen i et desperat forsøg på, at fastholde læseren. Jeg tænker dog ikke at det er de haltende spændingsmomenter, som tiltrækker læsererne, men mere tankerne om den nye og eksotiske Christian. Tematikkerne i Fifty Shades – I mørket kredser om Christians grusomme barndom og hans både indre og ydre kamp for at leve i et normalt forhold med Ana, men fortiden følger med i spøgelsesform. Jeg, som læser, får et dybere indblik i Christians helvede og i måder han har forsøgt, at finde sin plads i verden, der jo ændres radikalt, da han møder Ana.

Og ja, der er den, den lille snert af skuffelse. Min indre gudinde tramper og laver trutmund, hendes arme er korslagte som hos et mopset barn.

Jeg har været meget længe om at læse Fifty Shades – I mørket, og tænker at jeg ikke følte mig så fanget og havde svært ved at koncentere mig om bogens indhold. Jeg har også læst denne sammen med den søde Michala, der var hurtigere og mere målrettet end jeg, og hun læste bogen færdig længe før jeg var kommet halvvejs – sorry Michala, men der var jo så mange andre ting, som jeg også ville nå at læse. Mit samlede læseindtryk af bogen er ikke just positivt, men dog er det en forbedring i forhold til det første bind. Spændingselementerne vækker læselysten i mig på trods af, at de ikke virker helt efter hensigten. Sex og erotiske scener er godt med måde, men jeg syntes at det fylder alt for meget i bind 2. Det er så hyppigt, at det virker fuldkommen urealistisk og useriøst! Du kan finde min anmeldelse af trilogiens første bog Fifty Shades – Fanget her, hvor jeg har skrevet lidt om den erotiske genre, og om hvordan James startede på trilogien. Jeg har planer om at læse den sidste bog, men ved ikke lige, hvornår det bliver. Lige for en stund har jeg fået nok, men læst bliver den sikkert, da jeg er nødt til at læse serien færdig, og så må jeg se, om jeg kan få overtalt Michala til at læse med igen, når tiden er inde.

Featured image

Advertisements

4 thoughts on “Fifty Shades – I mørket af E.L. James #2

  1. Så du den artikel på Facebook, hvor genbrugsforretningerne i USA fra bad sig Fifty Shades bøger, fordi de fik så mange ind at de umuligt kunne sælge dem igen 🙂 Jeg har aldrig følt mig tiltrukket til den serie og jeg gruer for den dag en fra min læseklub vælger at vi skal læse den 😀 Så ved jeg ikke om jeg må bide i det sure æble eller nedlægge veto.

    Like

    1. He he, ja jeg læste den godt 🙂 Måske at det også er sådan i nogen byer her i dk? Det var nu også mere for at kunne udtale mig kritisk om bogen, at jeg læste den – ej smil, det var for at se om serien virkelig var så god, som mange gav udtryk for. Det der ærger mig lidt er den litterære kvalitet eller nærmere kvantitet. Jeg håber at du slipper 🙂 Men ellers er den hurtigt læst og glemt;-)

      Like

  2. Så fik jeg endelig læst din anmeldelse 🙂
    Jeg er helt enig i, at de dér spændingsmomenter, og særligt slutningen, i højere grad blev ufrivilligt komiske en spændende som sådan.
    Det synes jeg faktisk også, nogle af de ‘dybere’ scener gjorde – nok hensigten at man skulle blive blød om hjertet, men på mig virkede de meget tænkte og ikke særligt ægte…
    Men nu kan vi også krydse den af blandt bøger vi har læst… Der er intet der er så skidt at det ikke er godt for noget 😉
    Jo jo skal nok læse 3’eren med dig også på et tidspunkt… Men lige nu støtter jeg op om forslaget om at læse andre ting (*host* Breakfast at Tifanny’s 😉 )

    Like

  3. Hehe dejligt at du fik llst den;-) Jeg er også enig i at de dybe scener slet ikke virker eller er realistisk. Dejligt at du vil læse den sidste sammen med mig på et senere tidspunkt 🙂 Synets at det lyder som en super ide, at vi læser “Breakfast at Tifanny’s” 🙂 Det vil jeg glæde mig til.

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s