The Snow Bear af Holly Webb

Featured image
Featured image The Snow Bear af Holly Webb med illustrationer af Artful Doodlers fra Forlaget Stripes på 159 sider – udgivelses år 2012. Bogen er læst på originalsproget – engelsk.

The Snow Bear er en lille fin og magisk julefortælling, hvor jeg drages mod drømmenes og fantasiens verden, da den lille Sara vågner og pludselig befinder sig på nordpolen. Jeg elskede at følge med i hendes eventyr, hvor hun hjælper den lille isbjørn med at finde hjem til sin mor. Men ikke alt er lige sjovt og lykkeligt for Sara er strandet ved sin farfar, og når måske ikke hjem til juleaften, da sneen har lagt en tung dyne på de i forvejen frostglitreende veje.

Sara og hendes forældre er hvert år ved juletid og besøge farfar et par dage, så passer det med at han kan tage med dem hjem, hvor de holder en rigtig hyggelig familiejul. Men dette år er alt ikke som det plejer at være, da hendes mor er gravid og ikke ønsker at kører den lange vej op til farfar. Sara tager det hele med sit modige lille hjerte, og nyder alligevel tiden sammen med farfar. Han er så god til at fortælle historier om dengang han var barn, hvor han besøgte de magiske og mystiske folkefærd på Nordpolen og på Grøndland. Engang fandt han og hans bedste ven endda en lille isbjørn, som de måtte tage sig af og de kaldte ham Peter, men desværre kunne de ikke beholde ham, da den lille nuttede isbjørn hurtig blev stor. Han var ikke kun svær at finde de store mængder føde til, men han blev jo også farligere med de lange klør og de stærke kræfter. Så han måtte desværre ud i den frie og vilde natur igen – ud til de andre isbjørne, hvor han kunne skabe sin egen familie.

The wind had dropped, and the air was very still. It made walking out into the garden seem dreamlike, it was so quiet. The snow had hushed everything.

Sara savner sin far og mor, men hun prøver alligevel på at få det bedste frem, og da sneen i nattens løb har fortryllet landskabet til et eventyrligt og uberørt rige kan Sara ikke længere vente med at betræde den hvide glitterende sne. Hun elsker isbjørnen Peter fra farfars historie, og siden hun hørte den som gangske lille har, så har hun været helt opslugt, og ejer en stor samling bamse-isbjørne og har læst mange bøger om dens eksistens. Så da hun strømmer ud i sneen er hun ikke i tvivl om, at hun vil bygge en isbjørn, der sidder på numsen med forpoterne løftet fra jorden. Hun går starks i gang, og hun opsluges i arbejdet og glemmer tiden. Da isbjørneprojektet er ved at være til ende kommer farfar ud, og hun får lov til at låne nogle af de fineste grønne og blå sten til isbjørnens øjnene. Efter en hurtig morgenmad går de to i gang med endnu et byggeprojekt. De skal bygge en iglo, som passer så fint ved siden af den lille isbjørn. De får startet og er godt på vej med byggeriet lige indtil, at farfar fortæller at det nok ikke bliver muligt at kører hjem næste morgen, hvor det også er julemorgen. Sara kan nu ikke lade være med at bryde sammen, og skynder sig op på sit værelse.

Sara sover det meste af dagen væk, og da hun vågner er det helt mørkt. Hun går ud på trappen og gennem det lille vindue ser hun at farfar har lavet resten af igloen – den er så fin og smuk, der sammen med isbjørnen i det hvide frostglitterende landskab. Sara lokker farfar til at smører madder som de kan tage med ud i igloen. Hun vil så gerne hører istorien om Peter igen. Så med soveposer, madder og en lille lampe sætter de sig i den lille iglo. Det vare dog ikke længe før Sara endnu engang falder i søvn, men da hun vågner er hun ikke længere i farfas have, og da hun kravler ud af den lille iglo ser hun at isbjørnen ikke længere kun er af sne. Hun ved godt at det kun er noget hun drømmer, men sikke dog en dejlig drøm. Hun beslutter at opkalde den lille isbjørn efter farfars, så han skal hedde Peter. De to tage ud for at lede efter dens mor, da han sikkert er blevet væk. De kommer ud på farlige og vilde eventyr, hvor Sara også ser et billede af hendes farfar som dreng.

Sara fell asleep too, eventualy – the flickering fall of the snowflakes was hard to watch without her eyelids starting to close. When she woke up, it had stopped snowing, and the landscape stretched out into whiteness in front of her.

The Snow Bear er en lille fin og sød børnefortælling med de fineste illustrationer, hvor jeg trylles ind i en magisk og fantastisk verden. Sproget er flydende og let i små kapitler, hvor jeg nyder de fine skildringer af landskabet, og jeg følger fornøjeligt med i Saras eventyr med hendes egen lille Isbjørn. Strukturen i det lille eventyr er nem at følge uden for mange afveje, der gør det nemmere at nå ind til Sara og hendes søde drømme om isbjørne. Jeg, som læser, hører kun brudstykker af farfars fortælling om hans isbjørn Peter, men parallellerne mellem de to eventyr i eventyret er så fine.

Karaktererne i The Snow Bear er fine og overfladiske, som mindre børn kan rumme dem, men dog alligevel med en lidt dybere struktur, som kan perspektivers til receptionens hverdagsliv. Tematikkerne i eventyret er hverdagsagtige, og som alle børn, men også voksne kender til. Sara skal snart være storesøster og påtager sig rollen som den store pige, der ikke stiller spørgsmål og vil ikke være for krævende. Hun forstår godt, at mor ikke ønsker at kører den lange vej op til farfar, da hun er meget træt, og lige om lidt kommer lillebror jo også. Sara forsøger meget på ikke at lade sig mærke af, at hun savner far og mor for det er jo synd for farfar, men da savnet i hendes lille verden bliver for meget og den uudholdelig tanke om ikke at komme hjem til jul, da lempes hun blidt ind på fantasiens fortryllende veje. Skellet mellem fantasi og den fiktive reelle verden udviskes, så måske var Saras eget lille eventyr med den lille isbjørneunge ikke blot en drøm ?

Sara reached down and picked up the two pieces of green sea glass that had been her little bear´s eyes. They glowed gently, with the soft green of the Norhern Lights. She turned them over in her hand, her eyes widening. They’d changed. The green glow wasn’t just the moonlight on the glass. It was inside, she was sure.

Jeg elskede denne lille søde julefortælling af Holly Webb, som fik mig til at glemme de andre mange tekster og bøger, som jeg læser i øjeblikket i forbindelsen med mine eksamensopgaver, samt i forberedelse til en mundtlig eksamen i slutningen af januar. Jeg holder meget af Webbs måde at tage hånd om sin læser og bringe dem trygt ind i nye verdener. The Snow Bear vil jeg genreklassificere som hørende under den fantastiske litteratur, da Saras rejse til Nordpolen begynder med en drøm, men mere da hun vågner næste morgen, hvor isbjørnen er væk. Dog ligger stenøjnene tilbage, men nu med en anden farve end dem hun lånte af farfar. At stenene har ændret farve skaber en forbindelse mellem den reelle fiktive verden og den fantastiske fortælling, da der opstår en tøven, hvor det ikke er muligt at bestemme om læseren befinder sig i det magiske eller overnaturlige, da referencerne til den reelle fiktive verden stadig vejre tungest, men læseren befinder sig i denne tilstand af tøven jf litteraturteoretikeren Tzvetan Todorov. Webb er en mester til at skabe eventyrlige og magiske fortællinger, og The Snow Bear er ingen undtagelsen. Jeg holder nu alligevel mest af de fine og (u)hyggelige eventyr med Rose, som jeg håber på at læse de sidste to bind i serien i det nye år.

Featured image
Featured image

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s