Da postbuddet kom forbi endnu engang

Featured image
Featured image
Featured image

Jeg har længe gået med planer om, at skrive om de mange fine, spændende og dejlige bøger, som jeg har købt i løbet af sommeren, men nu skal det vist være. Min sommer har været lang og hård med ba-projektskrivning og terminal sygdom i min nærmeste familie. Nu prøver jeg stille og roligt på, at få startet den almindelige hverdag op med forelæsninger, læsning af de mange siders pensum, gymnastikken og lidt fritidslæsning. I løbet af de sidste 3-4 måneder har jeg fået købt en del bøger, men de har heldigvis ikke været så dyre. Jeg var så heldig, at opspore 6 bøger mere af slægten, som jeg købte for 100 kr. samlet. De er alle 6 bare så fine og uden brugsspor. Ulrik Langen har d. 20. August i år udgivet en ny historsk roman med navnet Tyven – den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene fra Politikens Forlag. Jeg glæder mig rigtig meget til, at fordybe mig i Langens historiske univers, og håber at den er lige så fantastisk som Det sorteste hjerte.

I forbindelse med faget bestseller og litteratursociologi har jeg købt et par af bøgerne, som vi har og skal tale om i løbet af dette semester. Det er blandt andet Profeterne i Evighedsfjorden af Kim Leine, Gray af E.L.James og Det der ikke slår os ihjel af David Lagercrantz. Den sidstnævnte roman er den fjerde bog efter eller nærmere i Stieg Larssons trilogi, og har fået megen omtale på de sociale medier, tv og aviser pga., at den er skrevet af en anden forfatter efter Larssons død. Jeg vil gerne indrømme. at hele opsættet og postyret omkring romanen gør, at jeg allerede har et lidt anstrengt og ambivalent forhold til bogen, men jeg prøver meget på at disse ikke skal styre min læsning af romanen. Jeg slugte Larssons romaner, og ligeledes filmene, som jeg så i biografen. Jeg er ikke sikker på at nogen kan udfylde, rumme eller beherske Larssons univers, men det må tiden vise, når jeg har læst romanen.

En sen aften listede mine fingre og lod sig styre mod hjemmesiden Barnes & Noble, hvor jeg elsker at snuse, beundre og sukke efter de fineste bøger. Der er en del af dem, som nærmest er umuligt at skaffe mere, men indimellem kommer der nye udgaver, som fx de to smukke udgaver jeg denne aften kom til, at bestille hjem. Den fine lilla udgave af Alice´s Adventures in Wonderland af Lewis Carroll og den smukkeste Le Morte d’Arthur af Sir Thomas Malory. Jeg glæder mig usigeligt til, at fordybe mig i Malorys magiske univers sammen med den legendariske kong Arthur i kongeriget Camelot. Jeg havde en masse planer for min sommerferie, men disse måtte udsættes. Jeg havde bl.a. planlagt, at påbegynde læsningen af Zolas romancyklus, men da min tid og mængden af læste bøger over sommeren har været meget minimal, samt nu hvor jeg er midt i et hvirvlende semester, så har jeg besluttet at udsætte mine planer med romanerne af Zola. Jeg er meget betaget af Zolas skrivestil, struktur og dekadente syn på samfundstrukturen, og jeg syntes at hans romaner fortjener tid til fordybelse.

Jeg har dog fået læst få af sommerens indkøbte bøger, som dem jeg læste til Dewey’s Readathon sidste weekend, hvor jeg virkelig nød, at kunne fordybe mig helt til bøgerne med ro i sindet. Jeg havde planer om, at læse The Grimm Legacy af Polly Shulman, som jeg desværre ikke nåede, men vil helt sikkert snart prøve at finde tiden til at læse denne, og den magiske bog Seven Sorcerers af Caro King. Jeg bestilte sammen med de to sidstnævnte også bogen The Evolution of Calpurnia Tate af Jacqueline Kelly, som jeg også glæder mig til engang at få læst. Jeg har også nusset rundt i min lokale Bog & Idé, hvor jeg har købt en ordentlig bunke, men egentligt kun de to serier Løvindens sang og De sorte troldmænd fra Forlaget Tellerup i andledningen af butikkens 10 års jubilæum. Der er flere af mine indkøbte bogskatte, som jeg ikke kan vente med at læse, og jeg får næsten helt sommerfugle i maven ved tanken om dejlige læsestunder, men jeg har som en hver bogelsker det evige dilemmaet – So many books, so little time! Jeg vil dog stræbe efter noget mere læsetid, og igen begynde at finde tiden i særlige hyggestunder hverdag.

Hvilke bøger har I fået købt i løbet af sommeren? Har I særlige læseplaner i den nærmeste fremtid? Håber at I nyder efterårets komme med lys, søde læsestunder og hyggelige litterære øjeblikke!

.
Featured image
Featured image
Featured image

Advertisements

12 thoughts on “Da postbuddet kom forbi endnu engang

  1. Det er da bestemt ikke dårligt det postbuddet har haft med til dig 🙂 Der ser ud til at være mange timers gode læseoplevelser der!

    ‘Tyven’ af Ulrik Langen synes jeg også lyder rigtig interessant og den står højt på min ønskeliste, måske bliver det en af de bøger jeg har med hjem fra Bogforum 🙂

    Like

    1. Det er så skønt med flittig besøg 🙂 skulle jo også nødig have, at han blev arbejdsløs:-)
      Jeg elsker bare Langens måde, at åbne de historiske universer. Håber at du får den med hjem til Bogforum! God tur, og håber at det bliver en fantastisk weekend med en masse skønne bøger.

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s