Pigen i den gule kjole af Nis Georg Bøgen

Featured image
Featured imagePigen i den gule kjole af Nis Georg Bøgen fra forlaget Tankegods 2014 på 262 sider. Anmeldereksemplar fra forfatteren Nis Georg Bøgen.

Pigen i den gule kjole er en roman, hvor kunst, musik og litteratur er det centrale dannelsesgrundlag for udviklingen af bogens hovedperson Søren, der møder sin ungdomskærlighed Charlotte kort efter, at han er flyttet til København. Hun fører ham ind i et ukendt og forunderligt univers, hvor især kunsten skaber en spirende interesse i Sørens indre. Charlottes projekt med Sørens dannelse rækker langt, og hun har høje ambitioner på hans vegne, men et kaos bryder løs, og hele verden vendes på hovedet, og det er ikke længere så åbenlyst, at følge dannelsens lange og indviklede veje, når tosomheden erstattes af ensomheden.

Søren drager afsted fra sin sønderjyske hjemby Søkær til København efter han har aftjent værnepligt ved kasernen i Fredericia. Blandt kammeraterne i Jylland er ønsket, at det fremtidige drømmejob findes indenfor postvæsenet, og helst i København. Søren finder dog hurtigt ud af, at dette arbejde på ingen måde lever op til hans forventninger og drømme, men han ser ingen andre muligheder end at forsætte, da hans skolegang kun rækker til udgangen af 7. klasse, og ikke giver mange muligheder for andet arbejde eller videreuddannelse. En dag på arbejdet får han øje på Charlotte, og han forbløffer sig selv ved, at turde inviterer hende i biografen. Han bliver befippet over sin egen frimodighed, og han glemmer at afvente svaret på invitationen inden han farer afsted.

På to vægge var der bøger fra gulv til loft. Et flygtigt blik afslørede titler og forfattere, han aldrig havde hørt om. Forgæves kiggede han efter bøger, han måske havde læst som barn, eller som havde stået på den lille reol i hans hjem. Nej, der var ingen genkendelse.

Søren og Charlottes forhold udvikler sig efter biografturen, som hun møder op til, da hun fornemmer at Søren er mere end blot hvad han ser ud til. Inden længe har Charlotte sat en masse planer igang for at hjælpe Søren til en bedre dannelse og uddannelse. Søren starter på den to årige gymnasialeuddannelse på Rønnings kursus, og her kæmper han en kamp for at følge med og højne sit faglige niveau. Han er nød til, at bevare sit arbejde, dog på deltid, da han skal tjene penge til husleje, mad og andre udgifter. I fritiden introduceres han i Charlottes mange kunstneriske og politiske kredse, hvor de også nyder hinanden ved, at deltage i koncerter med klassisk musik, som fascinere og fortryller dem begge. Charlotte inviterer ham på museumsbesøg, der virkelig skærper hans interesse for kunsten som sådan. Han er ikke i tvivl om, at han gerne vil tage en videregående uddannelse på universitet, der indbefatter kunst, hvis han klare de to års kursus.

Både Charlotte og Søren er børn af 2. verdenskrig, og denne faktiske historiske periode med de mange sørgelige og tragiske hændelser danner den tidsmæssige baggrunden for romanens handling og indvirkning på romanens karakter, hvor min historiske interesse vækkes en smule, da fortiden lure under overfladen gennem romanen. Charlottes mor bliver dræbt d. 21. marts 1945, hvor hun sidder som fange ved Gestapo. Hun lider meget under savnet af sin mor efter krigen og i ungdommen, men også når hun tænker tilbage på barndommen, hvor hun har måtte opholde sig ved sin farmor og farfar med sin bror, da begge forældre havde en rolle i krigen. Søren og Charlotte har brug for ferie, og de låner hendes farmor og farfars sommerhus, hvor de bare skal nyde de smukke omgivelser og hinanden, men ved fundet af en mystisk kasse i brændeskuret bliver stemningen vendt op og ned med følsesladte minder, og fortiden rækker endnu engang ind i nutiden.

De sad længe og så på hinanden uden at veksle et ord. Han var blevet præcenteret for et helt uløseligt dilemma, og der var kun den ene vej ud af det, at han forlod hende for tid og evighed.

Charlotte vælter Sørens verden, da hun trist må indvige ham i sine inderste følelser og tanker i beslutning om, at bryde med ham, da hun er forelsket i Ellen, og at hun er homoseksuel. Sørens tilværelse blæses om kuld, men han fortsætter sine studier på kunsthistorie, og møder en nat på vej hjem “Pigen i den gule kjole”, der fornyer og puster til nye følelser. Skæbnen leder til endnu et møde mellem Søren og denne pige idet han skal hjem for at besøge sine forældre, og da hun skal samme vej falder de i snak. Dette er starten på Søren og Birthes hengivne kærlighed til hinanden.

Birthe og Søren flytter sammen i en lille lejlighed i kartoffelrækkerne, og deres tilværelse er helt perfekt. Birthe læser til tandlæge, og ønsker en fremtid inden for kæbekirurgi, og Søren er bidt af sit eget studie, hvor han får meget ros for sine skrevne opgaver, og han får et tilbud fra avisen Information om de må trykke hans artikel. Problemer truer dog deres perfekte forhold, da Birthe brændende ønsker at få et barn, og parret kæmper og arbejder for sagen. Deres mange anstrengelser og prøverne lykkedes, men desværre med et sørgeligt udfald med den grufulde besked om, at det ikke er muligt for hende, at blive gravid igen. Birthe får kontakt med Sørens gamle kæreste, og de lægger sammen planer om at Søren og Charlotte skal få et barn sammen, som Charlotte og Ellen skal være forældre for. Der opstår ud af denne aftale en lille regnbuefamilie med masser af kærlighed, men var det mon den rigtige beslutning de tog om, at barnet skal holdes uvidende om, hvem faren er….

De havde haft en ganske hyggelig aften med god mad og masser af snak, alligevel var der ikke den samme løssluppenhed over dem, som tilfældet havde været året i forvejen. Et eller andet skyggede! Ingen kunne dog være i tvivl om, at de to par, hver især, bar på en enorm kærlighed til hinandens partner. Det var meget synligt!

Pigen i den gule kjole er en debutroman, der er fyldt med intertekstualitet i form af kunst, musik og litteratur, men også med 2. verdenskrig som underliggende tematik, hvor alle disse vakte min interesse, og som jeg fandt informativ og interessante. Bogens narrativ er skrevet i tredje person, men dog ikke med en alvidende fortællerstemme, som jeg til tider savnede, da jeg ikke helt kunne mærke karakterne i begiveheder, der har relevans for karakterernes videre udvikling, og her manglede jeg at kunne føle, mærker og høre deres tanker og følelser. Romanens længde strækker sig over 362 sider med mange kapitler, der gør romanen læservenlig, og de er fint inddelt med tal og stikord, som giver en pejling om, hvad de enkelte kapitler handler om, men ligeleds en måde Bøgen styrer og forbereder læseren på det kommende kapitlet, men som også vækker en spænding og interesse.

Værkets handling strækker sig fra 1956-1977, hvor jeg som læser følger Sørens lange, men interessante dannelsesrejse, hvor det fremhæves at “intet er umuligt, for den, der bære viljen i hjertet”, og med den rette hjælp er det muligt at opnå sine ønsker og mål. Jeg elsker romaner med kærlighed, og om parforholdets mange problematikker og løsninger, men her i Pigen i den gule kjole var disse problematikker nærmest ikke eksisterende, hvor begge kærlighedsforhold bliver lidt for utopiske og lidt for kvælende for mit læsende synspunkt. Det sproglige niveau i bogen er ikke let, men jeg nød udfordringen og læsningen samt informationerne om fagområder jeg ikke kender så meget til. Slutningen på romanen vil jeg ikke afsløre her, men bogen ender meget bræt og med et tragisk udfald, som jeg endnu prøver at binde sammen i en større helhed.

Søren havde følt sig lidt underlig tilpas, især når Henriette kaldte ham onkel Søren, hvad jo var ganske naturligt, eftersom hans kone var tante Birthe. En gang imellem kunne de voksne ikke lade være at trække på smilebåndet.

Featured image.

Advertisements

2 thoughts on “Pigen i den gule kjole af Nis Georg Bøgen

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s