Et smugkig i bogreolen #3

Featured image

Marts måned er nu godt i gang, her hos mig, og jeg kan mærke det tidlige forår er på vej. Jeg hører nu, hver morgen fuglene synge udenfor mine vinduer, og jeg nyder deres smukke kvidren i de stille morgentimer. Jeg ynder, at stå op inden kl. 5 om morgenen, og jeg nyder roen omkring mig, og stille begiver mig ind i litteraturens mange verdener og labyrintiske gange. Marts måned bliver en skøn måned med mange gøremål, og lange læselister på studiet, men det er også i denne måned, at gymnastikopvisningerne har sin start, og jeg glæder mig meget til, at se en masse spændende gymnastik og mine hold, men også til selv at komme ind på gulvet, så mine læste bøger i denne måned bliver nok begrænset til et minimum. Jeg vil i dette indlæg vise, hvad der gemmers sig på min tredje og sidste bogreol jeg har stående i stuen. Jeg har også en del reoler stående i soveværelset, og jeg overvejer lidt endnu, om jeg også vil skrive lidt om de bøger, der gemmer sig her.

Featured image

På den øverste hylde har jeg mine bøger med Salman Rushdie, hvor jeg både fascineres og skræmmes af hans af hans fantastiske, eventyrlige og realistiske verdener, der bringer mig til mange tanker om gamle traditioner, religioner og emigration, samt forholdet mellem den vestlige og østlige verden, som Rushdie beskriver det i sine værker. Jeg har endnu ikke læst alle bøgerne, og glæder mig til at læse Haroun and Luka og Imaginary Homelands, hvor sidstnævnte er en samling af kritiske essays om bl.a. den knivskabe balancegang mellem religion og politik. Jeg har på denne hyld også en gammel udgave af Les Misérables af Victor Hugo, som jeg ikke kan få mig selv til, at smide ud.

Hylden nedenunder har jeg mine bøger fra forlaget Oxford World Classics, som jeg igennem mine tre år på litteratur har fået købt en lille udvalgt samling, der stille udvides. Jeg syntes at billederne på disse udgaver er flotte, og fin kontrast til resten af bogens fine hvide cover med de røde bogstaver på coverets ryg. Jeg har også Uncel Tom´s Cabin af Harriet Beecher Stowe i en fin og anderledes udgave fra Barnes and Noble Signature Edition, hvor romanes cover har en særlig råhed over sig, hvor jeg næsten kan dufte træerne og markerne indefra romanen. Jeg læste denne roman under kollokvium på mit 2. år, og jeg husker tydeligt bogens tragiske og grusomme, men dog realistiske handling, der giver en viden om, hvor forfærdeligt og til tider kummerlige forhold slaverne måtte leve under, og det er med en tåre i øjet, og stik i hjertet, når jeg tænker tilbage på bogens handling.


Featured image

Den tredje hylde i reolen indeholder også klassikere, og disse er næsten udelukkende købt og brugt til pensum eller i anden relation til mit studie. Norton udgaverne gemmer ikke kun på selve romamen, men også på en del kritiske læsninger, der ofte er meget interessante. Disse udgaver er meget brugbar, også i en opgaveskrivning, men som læsning af selv romanen er disse udgaver indimellem meget hårde, at komme igennem, da der står ca. en halv side mere pr. side, hvilket er med til at fremhæve følelsen af ikke at komme ret langt af gangen i læsningen. Jeg har på denne hylde lidt flere klassikere fra Penguien, hvor de fleste også her er købt til pensum, hvor Billy Budd the Sailor af Herman Melville er min foretrukne roman på trods af dens sørgelige og tragiske udfald.

På den næste hylde har jeg samlet mine bøger af Helle Helle, der med sin minimalistiske skrivestil siger meget mere mellem linjerne end i de skrevne ord. Hermed leder hun læseren i en retning ved små pejlinger, men intet bliver givet, og dette kræver mere af læseren i egne tanker og fortolkning af romanen, som en samlet enhed. Den af Helle Helles bøger jeg særligt husker er Det burde skrives skrives i nutid, som jeg har læst flere gange, og ved hver læsning finder jeg nye spor, hvor jeg undres på ny, og ledes videre af andre stier end jeg hidtil havde tænkt i retningen af. På denne hylde har jeg også samlet krimierne af Mari Jungstedt, som jeg læste meget for nogle år siden, men som jeg ikke længere rigtig får læst, da der er mange andre bøger, som er kommet foran i køen. Jungstedsts krimier er spændende, men indimellem også lidt for uhyggelige i forbrydelserne til, at jeg kan være med. De sidste bøger er Harry Potter-serien, som er helt unik og den bedste fantasy serie jeg har læst. Jeg ønsker mig serien i fødselsdagsgave på britisk-engelsk, og håber meget på at få den, og ellers må jeg købe dem som gave til mig selv på et senere tidspunkt.

Featured image

Denne reol er endnu ikke så fyldt endnu, og på de to nederste hylder står der endnu ingen bøger, men mon ikke snart, at disse pladser snart er fyldte. På de to sidste hylder, som er fyldt med bøger er, som det ses på billedet, blandet i genre, og samlet under forfattere. Jeg fik sidste år Charels Dickens værker i clothbound kollektionen, og disse bøger er utrolig flotte. Jeg har endnu ikke nået, at læse nogle af dem, men håber på, at jeg får tiden i sommerferien, hvor jeg har meget mere tid til at læse lystlæsning end jeg har lige i øjeblikket, da jeg har en del sekundær litteratur til mit BA projekt, som jeg skal have læst. På hylden har jeg også flere værker skrevet af Tolkien, der er en forfatter, som fortyller og underholder mig, som ingen andre kan. Den bedste bog jeg har læst af disse på hylden er Tales from the Perilous Realm, der er en samling af fem fantastiske eventyr, der er illustreret med sort/hvide tegninger. Jeg holder meget af Tolkiens universer, og især hans mange eventyr, der drager mod mystiske strande, og endda flyver mig helt op til månen.

På den sidste hylde i reolen, har jeg fundet pladsen til Twilight sagaen, som jeg læste med spænding, hvor filmene forbandt mine tanker og billeder med bogens karakter, der spiller og forenes i en enhed. De sidste to bøger jeg vil nævne fra denne reol er de to tunge teori, og opslagsværker jeg ofte bruger på mit studie. På første semester havde vi i engelsk periode om den amerikanske renæssance, hvor der på pensum var værker af bl.a. Henry David Thoreau, Ralph Waldo Emerson og Herman Melville, og for at udvide min viden købte jeg American Renaissance – Art and Epression in the age of Emerson and Whitman af F.O. Matthiessen, som jeg fandt til meget få penge på ABE Books. Den sidste bog A New Literary History of America, er den store engelske encyklopædi, som beskriver store skelsættende begivenheder i den amerikanske historie. Begge disse bøger kan jeg også bruge i indeværende semester, hvor jeg har om Herman Melvilles forfatterskab, og kan herved supplere min viden til faget ved at læse udvalgte tekster fra de to ovenstående værker.

Har I læst nogle af Rushdies værker, og i så fald, hvilken var så den mest forbløffende bog?

Featured image

Advertisements

8 thoughts on “Et smugkig i bogreolen #3

  1. Dejligt med et kig i din reol 🙂 Jeg forsøgte mig med “De sataniske vers” da jeg var sidst i tyverne. Det var ikke den store succes, jeg kom kun et par sider ind, så opgav jeg. Fornyligt læste jeg “Luka og Livets Ild”, som jeg var meget begejstret for, men det er selvfølgelig også en bog ´skrevet til en 12-årig, så det gik lidt nemmere 🙂

    Like

  2. “De sataniske vers” er også meget kompleks i sin helhed. Jeg har læst bogen to gange, og det er først efter at jeg har haft lidt om den til en forelæsning, at jeg har forstået hvad bogen rigtig går ud på.
    Det er altid dejligt med eventyr, og det er Rushdie fantastisk til, at skrive :-). Han debuterede med “Grimus”, som jeg syntes er virkelig god, og varmt anbefaler. Hvis du vil læse mere om bogen, så har jeg skrevet anmeldelse af den her på bloggen 🙂

    Like

  3. Jeg har endnu kun læst ‘de sataniske vers’, og jeg tror ikke jeg kommer til at læse flere bøger af ham, før jeg har læst den igen, for jeg synes virkelig den var svær. Så en genlæsning må være vejen frem 🙂

    Like

  4. Så fint et reolkig!

    Jeg læste “Midnight’s Children” for et par år siden, og jeg var både forvirret og forundret. Mærkelig bog. Og mærkeligt fin bog også.

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s