Rose af Holly Webb

Rose af Holly Webb fra Forlaget Orchard Books 2009 på 262 sider. Læst på originalsproget engelsk.

Rose er den første bog ud af fire fortryllende og magiske romaner for både for børn, unge og voksne, som ikke kun er spændende, men som også er fortryllende fyldt med en magiske verden, talende kat, trapper som flytter sig, bøger fyldt med magi og magiske væsner. Rose er enestående heldig, at komme i huset ved en højtstående alkymist og magiker, og her kommer hun tættere på den magiske verden, som hun endnu ikke kender meget til, men som hun på en særlig måde føler sig forbundet til. Hun kommer meget tæt på den magiske verden, og da flere børn forsvinder sporløst begynder Rose at undres, men da hendes bedste ven fra børnehjemmet også forsvinder, fornemmer Rose, at der er mørk magi indblandet i børnenes mystiske forsvinden.

Rose bliver fundet på en kirkegård i en fisker kurv, da hun kun er ét år gammel, og hun bliver bragt til børnehjemmet uden brev eller andre former for beskeder. Da hun ankommer til børnehjemmet den samme dag, som den gule rose springer ud får hun navnet Rose. På børnehjemmet er der ikke meget leg eller sjove stunder, og pigerne bliver oplært i husførelse, så de senere vil kunne få arbejde og vil kunne klare sig i den store verden. De lange triste, skyggefulde og mørke gange på børnehjemmet er ikke altid til at bære for pigerne, og Rose har den fortryllende evne til at fortælle historie og eventyr for de andre piger på børnehjemmet, når savnet, ensomheden og tristheden bliver for rammende og den kolde, triste og grå virkelighed kommer for tæt på. Hun gør sit yderste for, at fortælle sine historier levende og lyse, og hun bliver endnu bedre til, at fortælle sine eventyr og historier som hun ubevidst forstærker ved, at danne billeder af det hun fortæller på blanke overflader.

Halfway through the morning, a rustle of interested whispering ran through the laundry. Someone was at the door with Miss Lockwood. A hundred small girls stood on tiptoe, while pretending to keep working. Visitors were rare at St Bridget’s and even if they were only inspecting they were an event.

Rose er den heldige udvalgte, dog er hun lille og tynd af sine 10 år, men Miss Bridges vælger alligevel, at tage hende med sig med det sammen til Mr. Fountains store hus, hvor hun skal arbejde som stuepige. Rose elsker at komme væk fra børnehjemmet, men det er også tanken om at hun nu endelig er kommet ud i den rigtige verden, hvor hun kan klare sig selv og nyde arbejdet, og livet. Rose har nemlig ikke, som de andre piger på børnehjemmet, drømt store drømme om fremtiden, men kun at hun gerne vil være helt almindelig med fast arbejde, hvor hun kan klare sig selv. Hun bliver dog hurtig klar over, at alt ikke er helt normalt i Mr. Fountains hus, da trapperne skifter retning og form, men da hun fortæller, hvad hun har oplevet med trapperne nede i køkkenet, så tror de alle at hun er småtosset og skør. Rose prøver endda at glemme trapperne, men da katten Gustauvs også begynder, at tale til hende kan hun ikke længere benægte, at den magiske verden eksisterer, men hun er fast besluttet på ikke at lade sig rive med af de magiske elementer, hvor hun flere gange hører og fornemmer, at det store hus ånder og puster – at huset er en levende organisme, men det må være indbildning.

Det daglige arbejde i huset og rutinerne kommer Rose hurtig ind i, hvor hun får hjælp af drengen Billy, der ligesom hende selv, er forældresløs og kommer fra drengebørnehjemmet. Billy fortæller hende om Mr. Fountain, hans datter og troldmandslærlingen Freddie, og ikke mindst troldmandens kommende kone, der er forunderlig smuk og fortryllende. Isabella er en lille forkælet pige, der jager og agerer med alle omkring hende, hvor hendes vilje altid bliver føjet, men hun bryder sig bestemt ikke om sin fars nye kæreste, og vil tage alle midler i brug for at ødelægge det mellem dem. Freddie og Rose er ikke de bedste venner fra start, og han gør bestemt ikke hendes arbejde letter. Freddie og katte Gustauvs opholder sig meget i husets arbejdsrum, hvor biblioteket også er, og her får hun øje på en magisk bog, som hun gerne vil snige sig til at læse for måske kan hun, i den finde en løsning på og en måde at komme af med det magiske element hun har i sig, da hun jo bare vil være en almindelig pige.

The strange being saw her glance, and whirled round in a misty, angry coil. It shot back to Freddie and the cat, or it would have done, if Rose hadn’t grabbed it.

Rose redder tilfældigt Freddie og katten fra et magiske og farlig væsen, hvorefter deres bekendtskab begynder, at udvikle sig til et venskab. Freddie fortæller om Mr. Fountains nye kæreste, som han slet ikke kan begribe, og hvor hans mester opfører sig på de mest besynderlige måder. Han vil gerne have Rose til at se hende, og om hun får de samme tanker som han. Rose forskrækkes af denne mystiske og meget smukke kvinde, men hvordan hænger det mon sammen med de store sorte edderkopper hun ser for sig, når hun kigger på den mystiske dame. I køkkenet hører Rose om de forsvundne børn, hvor avisen hele tiden skriver om nye børn, som forsvinder, og hun forundres over at ingen syntes at gøre noget for, at finde alle disse børn. Om søndagen går hele familien Fountain og husholdning i kirke, men det er ikke en helt almindelig kirke, og Rose forundres over vinduesmaleriernes bevægelser, som på fortryllende måder fortæller og viser historier fra biblen.

Endelig har Rose en fridag, som hun beslutter sig at bruge på at besøge børnehjemmet, men ikke mindst for at se, hvordan det går med Maisie. Hun inviteres til te på Miss Lockwoods kontor, men noget er helt galt, da hun får af vide at Maisie er blevet hentet af sin mor, og hvor Rose får fortalt brudstykker af den historie hun en morgen selv opfandt og fortale Maisie for, at glæde hende. Rose går derfra med bage anelser og kan ikke lade være med, at tænke på de mange forsvundne børn. Rose må finde Maisie, da hun ikke kan lade hende i stikken, og slet ikke på grund af hendes egne dumme historier, som slet, slet ikke er virkelige. Freddie, Isabella og Rose laver sammen en snedig plan om, hvordan de vil finde, de forsvundne børn, men det går grueligt galt, og de ender selv med at blive taget til fange af det mest uhyggelige væsen Rose nogensinde har set. Det magiske væsen har mange stærke og mørke kræfter, hvor væsnet bruger børnenes blod til, at finde frem til formlen på det evige og udødelige liv. Børene sidder nu alle sammen, hvor de fælles prøver at skabe håb og styrke til at finde en vej ud af deres fangenskab, men det er ikke så let at holde modet oppe i den mørke og sorte kælder.

The mirror had cracked right across its surface, but the face had stayed, covered now with a sickening web of fine lines. Rose could hardly look at it. It made her skin crawl. Freddie and Gus crouched next to the mirror where it lay on the floor – no one wanted to pick it up.

I denne første bog om Roses og hendes møde med den magiske verden fortrylles jeg i den grad, hvor det var umuligt for mig at lægge bogen, og jeg vedblev at vende de tryllebindende sider, som bragte mig længere og længere ind i den magiske verden med grumme og grusomme væsner. Alle karaktererne fremstår for mig meget levende og farverige, hver med deres helt eget særpræg. Romanen er en børne- og ungdomsbog, men jeg lod mig rive med ind i den verden Holly Webb åbner for mit sind, hvor jeg ikke kun fortrylles, men også skræmmes som begivenhederne skrider frem. Tematikkerne i romanen har dog vigtige budskaber som eksempelvis ikke at dømme på det ydre, men at det indre menneske tæller mere, hvor det er umuligt at skimte det indre igennem det ydre. Men ligeledes budskabet om fællesskab og sammenhold, hvor ingen bør eller kan undværes.

Under læsningen kunne jeg ikke lade være med at tænke på børnebøgerne og tegnefilmsserien om Madeline af Ludwig Bemelmans, der handler om 12 piger, som bor på det børnehjem i Paris. Historierne om Rose og Madeline er dog meget forskellige, men jeg kan ikke lade være med, at lede efter lighederne som dog syntes at være meget væsentlige i måden piger generelt skildres i litteraturen og tv på. Ikke alle er prinsesser, bor på et slot eller gifter sig med de smukkeste prinser, som mange piger i dag fodres med fortællinger om. På dette område er jeg ikke bedre end alle andre, da min datter også er blevet fodret med Disney Prinsesser og Feer i lange baner, men disse eventyr har ikke meget hold i virkeligheden, da det nok er de færreste, som ender på et fortryllende slot og en frø, der fortrylles om til en prins ved et kys. Virkeligheden og rammen omkring Rose og Madeline er en anden og her er der mange ligheder, men mest af alt, så minder fortællingerne meget mere om den virkelighed børnene lever i, hvor det at være uartige, uregerlige og stride er en del af dagligdagen, og hvor det er helt okay at rulle sig i mudderet og klatre i træerne. Jeg lod mig rive med ind i Webbs fortælling om Rose, og det var en umulighed for mig at lade bogen ligge før sidste side var vendt. Det er længe siden jeg sidst har været opslugt så meget af en bog og et univers, som jeg var under læsningen af Rose. Jeg glæder mig meget til, at læse den næste bog i serien, som er Rose and the Lost Princess, og lade mig fortrylle og skræmme ind i det magiske univers.