Bøger købt i december, julens boglige gaver og tanker om litteræreudfordringer i det nye år!

Featured image

December måned har budt på mange dejlige ting, som jeg med glæde kan kigge tilbage på. Jeg startede bloggen d. 8 december, og jeg elsker hvert minut, hvor jeg kan fordybe mig i bøgerne, som tager mig med på vandringer i hele verden, og dele dem med jer. Men jeg har desværre ikke haft, så meget tid som jeg ville ønske, da den før omtalte opgave stritter imod, og ikke skriver sig selv,som jeg havde håbet. Månedens bogindkøb har været mange, og jeg glæder mig til at læse hver og én af dem. Jeg har tænkt noget over, om jeg turde give mig i kast med litteræreudfordringer, og det er blevet til en lille læseudfordring i det nye år, hvor jeg gerne vil have læst mange af de klassiske værker som muligt, og da jeg har lavet en aftale med min lokale Bog&Ide om, at jeg kan bestille alle de Wordsworth Classics jeg vil, til billige penge, så jeg er gået i gang med at skrive op, hvilke jeg mangler. Men skal lige have læst nogle af dem jeg har indkøbt i denne måned først. En anden ting jeg gerne vil blive bedre til i det nye år, er at læse lyrik. Som genre har lyrikken aldrig sagt mig ret meget, men det er nok mest fordi, at jeg ikke giver mig tiden til at læse og rent faktisk forstå de uskrevne ord og meninger, der ligger mellem linjerne. Det er en udfordring, som jeg vil afprøve, da jeg gerne vil lære, at tage mig tiden og roen, hvilket jeg tror er et godt indput i en ellers meget travl hverdag.

Jeg har også indkøbt tre bøger med Jojo Moyes, som jeg glæder mig meget til at læse. Titlerne er The Girl You Left Behind, Sheltering Rain og Honeymoon i Paris, og jeg venter spændt på, at posten kommer med The Horse Dancer. Jeg har hørt mane rosende ord om Jojo moyes, og glæder mig til at læse hendes værker. Jeg har også købt Hvad du ønsker af Sylvia Day, som er den skønneste lille romantiske novelle om juleønsker, der går i opfyldelse i kærlighedens tegn. Jeg fik også indkøbt nogle julebøger, men var jeg uheldig, og de ankom først d. 27 december, og ja så må de jo stå på hylden til næste år, da det er lidt kedeligt at læse julefortællinger efter jul. Jeg har også fået nogle af mine litterære ønsker opfyldt, som jeg næsten ikke vente med at komme i gang med!

Featured image

I julegave har jeg fået fire bøger, som jeg har ønsket meget. De to af dem er E.T.A Hoffmanns Fortællinger i to bind i dansk oversættelse. Jeg bliver fortyllet af Hoffmanns måde at skrive på, hvor jeg bliver bragt ind i den fantastiske genre, hvor han på elegant vis leder mig igennem sine eventyrlige fortællinger. Under træet gemte der sig også The Sleeper and the Spindle af Neil Gaiman, der er smukt illustreret med flotte og uhyggelige tegninger. Jeg glæder mig meget til at forsvinde ind i dette eventyrunivers Gaiman udfolder for mig, og da jeg endnu ikke har beskæftigede mig med hans værker ser jeg meget frem til at begynde med denne. Den sidste bog er Unnatural Creatures der er små fortællinger, som Gaiman har udvalgt.

Jeg har valgt, at skrive dette ene oplæg om de sidste par dages mange dejlige stunder, mine bogindkøb i december, mine julegaver og mine læserudfordringer for det kommende år, da tiden er knap, men ligeledes for at få det hele med uden, at glemme de dejlige ting jeg kan tilfører min litterære hule, og mine krydsende rejser i litteraturens verden i afslutningen på en hyggelig, men dog travl december måned. Jeg kan se tilbage på et meget travlt år, hvor jeg gerne ville have haft mere tid til, at fordybe mig i litteraturen, men da min familie har været ramt af sygdom har tiden desværre ikke været der. Jeg håber meget på, at kunne få læst i hvert fald dobbelt så meget i det kommende år, som jeg håber på ikke bliver nær så hektisk, og fortravlet.
Featured image
Har I nogle læserudfordringer i det nye år? Jeg ønsker jer alle den bedste nytårsaften! Godt nytår!

Advertisements

8 thoughts on “Bøger købt i december, julens boglige gaver og tanker om litteræreudfordringer i det nye år!

  1. Har netop opdaget din blog og dejligt med endnu en, hvor man kan få inspiration til læsning. Jeg er også vild med Wordsworth Editions (de sorte er flottest, men de blå er nu også fine) og glæder mig til at følge med. 🙂

    Like

  2. Dejligt at du fandt mig, og vil følge med i min lille verden 🙂
    De sorte er rigtig flotte, men de første jeg købte var af den blå udgave, også har jeg bare købt dem, så de passer sammen. 🙂

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s